Tegn på forår i europæisk økonomi?

Der er kommet mere gang i den europæiske økonomi, viser nye tal fra Eurostat. Samtidig fortsætter arbejdsløsheden med at falde. Men er der malurt i bægeret?

European flags flutter in the wind in front of the EU institutions in Brussels on March 7, 2019. (Photo by EMMANUEL DUNAND / AFP) Fold sammen
Læs mere
Foto: EMMANUEL DUNAND

Der er kommet mere gang i den europæiske økonomi, som ellers har været plaget af aftagende vækst det seneste år.

Den økonomiske vækst i euroområdet var på 0,4 pct. i årets første kvartal i forhold til kvartalet før, mens økonomien er vokset med 1,2 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, viser nye tal fra Eurostat.

Det er mere, end hvad mange økonomer havde ventet på forhånd, og kommer, efter at økonomien i euroområdet kun voksede med omkring 0,2 pct. i både tredje og fjerde kvartal af 2018.

Samtidig tog arbejdsløsheden i euroområdet endnu et nøk nedad i marts. Den samlede arbejdsløshed i euroområdet er nu nede på 7,7 pct. mod 7,8 pct. måneden før.

Søren V. Kristensen, der er chefanalytiker i Sydbank, betegner de seneste væksttal som »hæderlige«, men hæfter sig også ved, at tallene dækker over en meget forskelligartet udvikling.

»Den samlede økonomiske vækst i eurozonen dækker dog over en meget forskelligartet udvikling, hvor industrien lider under handelskrigen og lidt svagere global efterspørgsel, mens den hjemlige efterspørgsel og servicevirksomhederne holder gang i hjulene i Europa,« skriver Søren V. Kristensen i en kommentar.

Opsvinget ser ud til at fortsætte

Danske Banks cheføkonom, Las Olsen, er også positivt overrasket over de nye BNP-tal og mener, at det økonomiske opsving kan fortsætte i en rum tid endnu, om end det bliver i et lavere tempo end tidligere.

»Udviklingen ændrer ikke ved, at vi formentlig har det bedste af opsvinget bag os i denne omgang. Svagheden i 2018 var nok midlertidig, men det er svært at se, at vi vender tilbage til samme høje vækstrater, som vi så forud for det. Vi regner med, at opsvinget kan fortsætte en tid endnu også i Danmark, men det meste af potentialet er brugt nu,« skriver Las Olsen i en kommentar, hvor han også bemærker, at de nye tal er godt nyt for dansk økonomi, fordi Danmark er dybt afhængig af udviklingen i euroområdet.

Som Berlingske tidligere har beskrevet, er over 800.000 danske job knyttet op på eksporten. Heraf er over halvdelen knyttet op på eksporten til landene i EUs indre marked.

Er tallene mindre gode under overfladen?

Vi har endnu ikke fået oplysninger om, hvordan væksten er sammensat, men der er en risiko for, at den faktiske vækst i første kvartal var mindre positiv, end overskrifterne vidner om. Amerikansk økonomi havde i første kvartal et overraskende stort positivt bidrag fra øgede lagre, hvilket i høj grad skyldtes usolgte biler hos bilforhandlerne.

Fransk økonomi voksede i første kvartal med 0,3 pct., hvilket samtidigt også var bidraget fra lageropbygningen. Det betyder, at omtrent en syvendedel af den samlede vækst i euroområdet skyldes franske lagre.

Desuden har tyske virksomheder det seneste år rapporteret om en eksplosiv stigning i lagrene af færdige varer. Det sker typisk i perioder, hvor efterspørgslen ikke står mål med det, som virksomhederne forventede i produktionsplanerne – i perioder med en pludselig opbremsning af væksten, som vi har oplevet siden sommeren 2018.

Da europæiske industrivirksomheder er tæt forbundne på tværs af grænserne, kan det tyde på, at man er blevet overrasket over en manglende efterspørgsel i flere lande. Ufrivillige lagre af producerede varer kan nedbringes ved en pludselig vending i efterspørgslen, men ofte sker det gennem en periode med reduceret produktion. Hvis lagre har et delansvar for væksten i første kvartal, kan det altså betyde lavere produktion i de kommende måneder. Det gælder ikke mindst i produktionen af varer.