TastSelv via skat.dk er tilbage i normal drift

Skat har fredag eftermiddag genåbnet sin TastSelv-service, efter at en fejl hos IT-leverandøren, CSC, torsdag aften betød at en stribe borgeres skatteoplysninger kunne ses af alle andre.

Foto: Erik Refner

Fejlen hos CSC, der tidligere på dagen betød, at adgangen til TastSelv via skat.dk blev midlertidigt lukket, er nu fundet og udbedret. Der er nu adgang til TastSelv igen, oplyser Skat.

Adgangen til TastSelv blev midlertidigt lukket tidligere i dag på grund af en fejl hos CSC.

»Fejlen, der var en teknisk programfejl, er nu blevet rettet. Vi har derfor åbnet op for adgangen til TastSelv igen,« oplyser Jørgen Wissing Jensen, der er kontorchef i SKAT.

At fejlen er rettet betyder, at TastSelv kører i normal drift. Men der er endnu ikke adgang til at se årsopgørelsen for 2016. SKAT vil informere, når det bliver muligt at se årsopgørelsen for 2016.