Tænketank: Vores velfærd kan ikke undvære østarbejderne

Det danske arbejdende folk skrumper, og østeuropæisk arbejdskraft bidrager til at holde velfærdssamfundet i live, lyder det i ny analyse fra tænketanken Cevea.

Foto: Thomas Lekfeldt. Polske håndværkere er i gang med at bygge Nordhavnstunnellen i nærheden af Svanemøllen.
Læs mere
Fold sammen

Det er ikke alene en gevinst for det danske velfærdssamfund, at østeuropæere fra lande som Polen, Litauen og Rumænien i tusindvis strømmer ind på arbejdsmarkedet. Det er faktisk en nødvendighed. Sådan lyder konklusionen i en ny analyse fra centrum-venstre-tænketanken Cevea.

Antallet af danske statsborgere i den mest erhvervsaktive alder fra 25 til 54 år er nemlig faldet med 13,3 procent siden 2000. Hvis man derimod tæller udlændinge på arbejdsmarkedet med, hvoraf en stor del er østeuropæere, er faldet i den erhvervsaktive alder kun på 4,3 procent.

Dermed er indvandringen af især østeuropæere med til at holde hånden under det danske arbejdsmarked, siger Frank Skov, analysechef i Cevea.

»Det er en rigtig, rigtig god ting for Danmark, hvis de får job på danske vilkår. Den herboende danske befolkning reproducerer ikke sig selv godt nok til, at vi vil have en positiv befolkningsudvikling i mange år fremover. Hvis udlændinge og især østeuropæerne ikke kom hertil, ville vi slet ikke kunne have den økonomiske udvikling, som vi forventer at få,« siger Frank Skov.

Siden EUs udvidelser i 2004 og 2007 har tilstrømningen af østeuropæere været støt stigende, hvilket har ført til stor debat blandt politikerne om, hvordan man kan begrænse østarbejdernes adgang til sociale ydelser – senest under valgkampen, hvor de blev en del af debatten om, hvorvidt det kan betale sig at arbejde for danskerne.

Hvis man vil begrænse tilstrømningen af østeuropæere, skal man dog gøre sig klart, at det vil have negative konsekvenser, siger Bo Sandemann Rasmussen, nationaløkonom ved Aarhus Universitet.

»Det er klart, at vi ville have problemer med at besætte nogle job, hvis østeuropæerne ikke var her. Det ville betyde, at der ville være nogle virksomheder, som ville være nødsaget til at løse deres opgaver andre steder end i Danmark, fordi det ville være svært at skaffe arbejdskraft. Tingene ville se meget anderledes ud, hvis vi ikke havde østeuropæerne,« siger han.

Erhvervslivet har flere gange understreget, at danske virksomheder er afhængige af udenlandsk arbejdskraft.

Under valgkampen sagde administrerende direktør i Dansk Industri, Karsten Dybvad, til Berlingske, at udlændinge skal bydes velkommen på det danske arbejdsmarked.

»Vi må ikke forfalde til at tro, at vi kan få den arbejdskraft, vi har brug for, ved at forhindre den i at komme til os. Vi risikerer at skade os selv, hvis ikke vi byder vores arbejdskraft udefra velkommen. De skal da føle sig velkomne på samme måde som danskeren, der tager til Tyskland og arbejder,« sagde han.

Tidligere har en analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening da også vist, at en østeuropæer i gennemsnit giver et overskud for den danske statskasse på 16.000 kroner om året, mens en dansker derimod giver et decideret underskud på 6.000 kroner om året.

Den primære forklaring er, at en langt større del af østeuropæerne er i den erhvervsaktive alder og altså primært kommer for at arbejde. Således viser tallene fra Ceveas undersøgelse, at gennemsnitsalderen for polakker i Danmark blot er 31 år, hvor den til sammenligning for alle danskere er 48 år.

»Den nuværende tilstrømning bidrager positivt, fordi de ofte arbejder, og ikke i lige så høj grad som danskerne trækker på velfærdssamfundet. Der er givetvis et relativt pænt antal af dem, der slår sig ned og bliver i længere tid, og derfor vil de på et senere tidspunkt trække mere på velfærdssamfundet – ligesom danske statsborgere gør,« siger Bo Sandemann Rasmussen.