Gå sammen om en hårdhændet oprydning i de mere end 3.000 regler, EU-landene har på skatteområdet. Det vil på samme tid skabe mere lige konkurrence mellem virksomhederne i Europa og give økonomisk råderum til mere end en halvering af selskabsskatten.

Det viser beregninger, som Tænketanken Europa præsenterer i et nyt notat, skriver Ugebrevet A4.

Cheføkonom i tænketanken Mikkel Høegh fremhæver, at der er store gevinster at hente, hvis EU-landene kan blive enige om at rense ud i virvaret af regler.

»En lavere selskabsskat vil være en stor fordel for væksten i Europa, for det vil give flere job i virksomhederne og stille EU-landene bedre i konkurrencen med udlandet om at tiltrække investeringer,« siger Mikkel Høegh til Ugebrevet A4.

I notatet fremhæver tænketanken Apple som et eksempel på et selskab, der har regnet ud, hvordan man får fuldt udbytte af de huller, skattereglerne åbner. Trods salg for milliarder af kroner betaler det amerikanske elektronikfirma bag iPhone og iPad meget lidt i skat i Europa.

For det første har Apple lagt sit hovedkvarter i Irland, som har EUs laveste selskabsskat på 12,5 procent. For det andet oplyser Apple, at det bruger en masse penge i Irland på forskning og udvikling, som giver et stort fradrag. Summa summarum:

Apple betaler kun cirka to procent af sit overskud i selskabsskat. Til sammenligning er selskabsskatten i Danmark 24,5 procent.

Ifølge tænketanken er Apple langt fra den eneste multinationale koncern, som har set fidusen ved Irland. Giganter som Facebook, IBM, Dell og Coca-Cola har interessant nok også valgt at lægge store afdelinger i Irland.

Overalt i EU snor mange store virksomheder sig gennem et kompliceret system af forskellige lovgivninger. Det er især muligt på grund af mange særlove. Særlovene åbner i mange tilfælde dørene til mindre skattebetaling for virksomhederne, oplyser Mikkel Høegh.

»Skattelovgivningen bliver til ved hjælp af knopskydning. Det gør lovene til en jungle, som stort kun nogle få revisorer fra store konsulenthuse kan finde rundt i. De jagter hullerne og skal have en løn, som kun de største firmaer kan betale,« siger Mikkel Høegh og fortsætter:

»De mange og komplekse skatteregler giver unfair konkurrence mellem virksomhederne, og de gør, at staterne i EU går glip af store skatteindtægter.«

Derfor er det ifølge tænketanken på høje tid, at man i de enkelte medlemslande begynder at rydde gevaldigt op i junglen af skattelove. Derudover bør landene ifølge tænketanken gå sammen om normer for helt basale ting som definitionen af en skattepligtig indkomst, og hvor beskatningen af selskaber skal ske.

Overalt i de 28 EU-lande er der huller i lovgivningen og manglende håndhævelse af regler, som giver skatteål fede dage. Faktisk bliver der ifølge et skøn fra EU-Kommissionen snydt så meget i alle former for skat, at den samlede skatteunddragelse om året kan løbe op i svimlende 7.500 milliarder kroner i EU-landene.

Ifølge det nye det nye notat er der astronomiske summer at hente, hvis man får stoppet selskabers skattesnyd. Faktisk så mange penge at man vil kunne mere end halvere selskabsskatten i EU.

Hvis virksomheder afskæres fra at snyde i skat, vil selskabsskatten i EU kunne sættes ned fra nu i gennemsnit 24,1 procent til blot 8,6 procent. Det vel at mærke uden at statskasserne mister indtægter. Det fremgår af beregningerne fra Tænketanken Europa.

Politisk set er det imidlertid ikke nemt at sætte skub i fælles normer og kamp mod skattesnyd. Skattepolitik er nemlig noget, nationalstaterne selv fastlægger. Så det kræver enighed blandt de 28 meget forskellige EU-lande for at ændre regler på skatteområdet.

Om mulighederne for fælles EU-regler på skatteområdet siger skattepolitisk chef i Dansk Erhverv Jacob Ravn:

»Det bliver noget nær umuligt at nå ret langt, hvis alle 28 EU-lande skal ombord. Men nøjes man med at indgå partnerskaber mellem ligesindede lande, så bliver der måske rykket noget.«

Mikkel Høegh fra Tænketanken Europa er godt klar over, at det er op ad bakke at finde fælles fodslag på skatteområdet i EU. Men han siger samtidig:

»Lækagerne fra Luxembourg om ulovlige skatterabatter har skabt et stort pres på landets tidligere ministerpræsident og nu formand for kommissionen, Jean-Claude Juncker, for at gøre noget. Der er historisk set en enestående mulighed for at få mere ensartede regler på skatteområdet.«