Tænketank om selskabsskatten: »Vi kæmper velstandsmæssigt på marginaler«

Mens selskabsskatten er for nedadgående i Sverige og Storbritannien, ligger Danmark stabilt. Tænketank advarer om potentiel virksomhedsflugt, men på Aarhus Universitet er der skepsis.

Ifølge den liberale tænketank CEPOS er der flere gevinster ved at sænke selskabsskatten. Ud over at vi ikke mister virksomheder til udlandet, henviser cheføkonom hos tænketanken, Mads Lundby Hansen, til beregninger fra Finansministeriet – ifølge dem kan en lempelse som set mellem 2013-2016 øge BNP med op mod 8,5 milliarder kroner. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Nissen / Ritzau Scanpix

Sætter man kursen over Øresundsbroen, er det ikke kun ruten mod IKEAs hjemstavn og ødegårdsidyl. Siden november har det også været vejen til en selskabsskat på 20,6 procent, mens satsen i Danmark har ligget på 22 procent siden 2016. Ifølge tænketanken Cepos giver udviklingen grund til bekymring.

»Når vi ser på Sverige, er vi bagefter. Jeg kan ikke se, at det er acceptabelt for en regering, at vi har en højere sats her, end de har på den anden side af Øresund – om regeringen så hedder Lars Løkke eller Mette Frederiksen,« advarer Mads Lundby Hansen, der er cheføkonom i den liberale tænketank.

Han påpeger, at også i Storbritannien forhandles der om en lempelse af satsen ned mod 17 procent, mens Donald Trump i fjor sænkede den amerikanske selskabsskat med op mod en tredjedel. En problemstilling, som ifølge skatteminister Karsten Lauritzen (V) også presser Danmark.

Ifølge økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet bør man dog slå koldt vand i blodet. Hans mellemregning går ud på, at den danske konkurrenceevne ikke per automatik styrtdykker, når nominalskatten justeres på tværs af grænsen.

Bo Sandemann Rasmussen, professor i økonomi ved Aarhus Universitet

»Især udviklingen i Storbritannien og Sverige har været afgørende, for det er to af de store handelspartnere, som vi har.«


Hvor skal der skeles?

Selskabsskatten er de senere år blevet beskrevet som et reelt »kapløb mod bunden«, hvor satserne falder støt både i USA og EU. Det har udløst en »skattekonkurrence«, der groft sagt er en statslig jagtmark, hvor stater forsøger at tillokke investeringer – en filosofi, der har gjort selskabsskat til en forretningsmodel for lande som eksempelvis Irland, der har en trækprocent på 12,5 procent. Ifølge Bo Sandemann Rasmussen bør Danmark dog primært skele til markeder, der er interessante for danske virksomheder, hvis der skal tages bestik af konkurrenceevnen.

»Det kan i først omgang være lande, som vi handler meget med: Hvis vi ikke er nødt til at producere i Danmark, og man skal eksportere til et andet land – så giver det god mening at se på, om der er gunstige skatteforhold. Her har især udviklingen i Storbritannien og Sverige været afgørende, for det er to af de store handelspartnere, som vi har,« forklarer han og uddyber, at USA er vigtig, men at en etablering på den anden side af Atlanten er en manøvre af en anden størrelsesorden.

Han understreger dog, at der er mange parametre i afvejningen. Selskabsskatten er kun ét element i regnestykket, der blandt andet også indeholder lønomkostninger, infrastruktur og geografisk placering. I den kontekst står Danmark fortsat stærkt, og derfor udkæmpes kampen om kapitalinvestering på marginalerne. Spørger man tænketankens cheføkonom, er det dog en del af pointen.

Vi kæmper i marginalerne

Hos Cepos sætter Mads Lundby Hansen fokus på, at selv i et par procenter, er der vækst at hente. Han henviser til en opgørelse fra Finansministeriet, der opgjorde, at en sænkelse af den nominale selskabsskat ville hæve bruttonationalproduktet med op mod tre milliarder kroner. En lempelse på tre procent, i tråd med Thorning-regeringens lettelse i 2013, skulle ifølge beregningen betyde en BNP-forøgelse på 8,5 milliarder kroner – en vækst, som Danmark på nuværende tidspunkt går glip af, ifølge Lundby Hansen.

»Det, vi kæmper velstandsmæssigt på, er marginalerne. Hvis en dansk satsreduktion betyder, at der er nogle virksomheder, der vælger ikke at flytte produktionen ud af landet til eksempelvis Sverige, har det sandelig også en betydning for velstanden.«

På Aarhus Universitet råder Bo Sandemann Rasmussen til at slå koldt vand i blodet. Han lægger vægt på, at hvis en virksomhed ikke har intentioner om at tage til Sverige, er det ikke skatten, som er tungen på vægtskålen.

»Det er ikke sådan, at der pludseligt strømmer en masse danske virksomheder til Sverige, hvis den danske selskabsskat ligger et par point over den svenske. Der går en masse andre ting ind i virksomhedernes kalkule over, hvor de synes, at det er interessant at slå sig ned.«