Syv tegn på dyk i danskernes inflation, men »baggrunden er ikke nødvendigvis god«

Berlingske har regnet på udviklingen i råvarepriserne, og de peger i den rigtige retning for danskerne. Nu er et af de store spørgsmål, om virksomhederne og detailhandlen er færdig med at hæve deres priser.

Det er blevet dyrt for danskerne at fylde indkøbskurven op. Men snart kan det begynde at gå den rigtige vej for danskerne med inflationen. Bagsiden af medaljen er, at vi bestemt ikke kommer ind i en periode, hvor økonomien kommer til at blomstre. Det fremhæver cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, Jeppe Juul Borre. Søren Bidstrup (arkiv)

Er vi på vej i den rigtige retning med danskernes store plageånd i form af inflationen?

Det mener en række økonomer er tilfældet. Det skyldes, at en de helt store drivkræfter til at øge danskernes inflation er blevet kraftigt svækket. Det drejer sig om råvarepriserne.