Sydbank: Det ligner ikke en boble på kreditmarkedet

En prisboble skal starte et sted. I 2000 var det IT-virksomhederne, der var absurd højt prisfastsat, og boligmarkedet kan også godt være en prisboble. Sydbank tvivler dog.

Er problemerne på det sekundære lånemarked i USA den begivenhed, der får investorer verden over til at finde nålen frem og lukke luften ud af den prisboble, der måske kendetegner flere boligmarkeder verden over?

Cheføkonom i Sydbank, Jacob Graven, tvivler på det.

"Man skal ikke sammenligne de to ting, for IT-boblen var noget for sig selv. Men man kan drage den parallel, at IT-boblen var en type af prisboble. En anden prisboble kunne være på boligmarkedet , hvor luften måske er på vej ud? Der er problemerne med subprime-lånene i USA en del af den diskussion. Og det er åbenlyst, at hvis vi har en boble, der står over for at briste, så vil det også få store negative konsekvenser for aktiemarkedet generelt," siger Jacob Graven til Business.dk.

Han fortæller, at det egentlig er meget logisk, at der kommer tab på subprime-lånene i en situation, hvor det amerikanske boligmarked er gået meget ned i gear kombineret med en række rentestigninger.

"Kombinationen af et svagt boligmarked og stigende renter, det rammer boligejerne hårdt. Investorerne i disse papirer, de vil opleve tab, sådan er det. Men problemerne er tydeligvis større, end mange regnede med, da det kom frem for nogle måneder siden," siger Jacob Graven.

Set i bagklogskabens klare lys peger han på, at kreditgivningen har været for lempelig - kreditgiverne har kort og godt ikke taget sig ordentligt betalt for den risiko, de har påtaget sig.

Han mener ikke, at der er klare tegn på, at kreditgivernes store tab på det sekundære lånemarked vil brede sig til en bredere lånemasse. Og konsekvenserne er til at overse, hvis man kan holde problemerne, hvor de er i dag, bl.a. fordi at købekraften hos de mennesker, der rammes af problemer, er begrænset.

Men Jacob Graven siger samtidig, at større kriser skal starte et sted, og de nuværende problemer med subprime-lånene kan principielt godt brede sig, selv om der p.t. ikke er noget håndfast, der tyder på det.

En effekt kan dog være, at kreditgivere verden over vil stramme kreditgivningen.

"Mange vil gå deres kreditpolitik igennem og stramme kreditskruen, hvilket svarer til, at man går ud og hæver renterne. Så for virksomheder og privat-personer betyder det, at enten siger kreditgiverne nej til at give et lån eller også vil de have en bedre betaling for at påtage sig risiko," siger Jacob Graven.

"Man kan sige, at den nuværende kredituro har potentiale til at kunne betyde kolossalt meget. Hvis det breder sig til hele lånemarkedet, og kreditgiverne ikke tør låne ud til noget som helst, så kan det føre en katastrofe med sig, ja faktisk føre en recession med sig. Men risikoen for det er til at overse, der er megen hysteri. Men det er meget store finanshuse, som har store problemer og store tab. Og når det er så store huse, så frygter man, at det kan ramme hvem som helst," siger Jacob Graven til Business.dk.

"Breder det sig, så vil det naturligvis påvirke aktierne særdeles negativt, fordi det bliver dyrere at låne penge, så falder virksomhedernes indtjening og det slår igennem på kurserne. Så det kan blive en blodig affære - og en langvarig en af slagsen, hvis det breder sig, men der er som sagt ingen håndfaste beviser på, at det skulle brede sig," siger Jacob Graven.