Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Flere danske modevirksomheder er blevet snydt så vandet driver af udenlandske fakturasvindlere.
De har modtaget falske fakturaer, som fremstod så troværdige, at modevirksomhederne har betalt tusindvis af kroner uden at blinke til gerningsmændene. I et tilfælde har en dansk modevirksomhed overført 15.000 dollar, svarende til knap 85.000 kroner, til en fakturasvindler fra Kina. Pengene er formentlig tabt for altid, og den danske virksomhed ønsker ikke at få sit navn frem i forbindelse med den pinlige episode.
Svindlen vil Dansk Mode & Textil dog gerne tale om. Brancheorganisationen oplyser, at flere danske virksomheder og medlemsvirksomheder er blevet snydt på det seneste af de falske fakturaer. På den baggrund advarer organisationen sine medlemmer mod nye fupnumre fra fakturasvindlere.
»Meget sofistikeret«
»Svindlen er blevet meget sofistikeret,« siger Helle Stakemann, chefadvokat hos Dansk Mode & Textil.
Typisk har svindleren skaffet sig viden om en eksisterende leverandør, som de danske virksomheder plejer at handle med. Svindleren har herefter oprettet en e-mail-adresse, som ligger tæt op ad den e-mail adresse, som den ægte leverandør plejer at anvende. Herefter har svindleren indledt en kommunikation med den danske virksomhed. Kommunikationen er blevet afsluttet med, at den danske virksomhed har betalt for en konkret ordre til svindleren.
Der har været eksempel på en svindler, som af uforklarlige årsager var kommet i besiddelse af oplysninger om indholdet af en ordre, som en dansk virksomhed havde lagt ved en kinesisk leverandør, oplyser Helle Stakemann fra Dansk Mode & Textil. Svindleren kendte både til ordrenummer og ordens konkrete indhold, og når svindlen i dag er så sofistikeret, kan selv meget proffesionelle danske modefirmaer falde i, vurderer Helle Stakemann.
»Vi har aldrig oplevet så sofistikeret svindel før. Det er på et niveau, hvor de danske virksomheder virkelig skal være vågne,« siger advokaten.
»I kan bare melde mig«
I sagen om de 15.000 amerikanske dollar har den danske modevirksomhed forsøgt at få sine penge retur fra svindleren. Virksomheden sendte en e-mail til svindleren, som formentlig holder til i Kina, og bad om at få pengene igen. Svindleren var hæderlig nok til at svare, men ikke speciel samarbejdsvillig.
»I kan bare melde mig til politiet,« lød beskeden fra svindleren ifølge Helle Stakemann.
Virksomheden tog opfordringen op og meldte sagen til det danske politi. Men politiet har ikke ønsket at efterforske sagen, oplyser Helle Stakemann, som vurderer, at der dermed er ringe muligheder for at få de 15.000 dollar tilbage.
»Jeg kender ikke det kinesiske system godt nok til at kunne sige, om pengene kommer igen. Men chancerne er formentlig små,« siger hun.
Chefadvokatens teori er, at svindlerne sjældent eller aldrig vil forsøge at svindle sig til store millionbeløb ved brug af falske fakturaer. De holder sig til mindre beløb, hvor muligheden for at tung efterforskning indledes er markant mindre.
Damco udsat for identitetstyveri
Det er ikke kun små danske modevirksomheder, som er blevet offer for falsknerier af denne art. Det Mærsk-ejede logistikselskab Damco er også havnet i kløerne på svindlere - og har haft svært ved at slippe fri igen. Svindlere har kapret store dele af Damcos visuelle identitet i forsøget på at lokke penge fra virksomhedens kunder. En dag gik det op for Damcos ledelse, at Damcos hjemmeside var kopieret, og at flere af Damcos kunder havde modtaget falske fakturaer fra en svindler. Første gang Damco blev bekendt med svindelnummeret var i februar 2012, hvilket fik det Mærsk-ejede selskab til at advare sine egne kunder om identitetstyveriet og de falske fakturaer.
Så sent som i oktober 2012 er Damco igen blevet ramt af den sofistikerede svindel. Også denne gang har svindlere sendt falske fakturaer ud til Damcos kunder. Det er både Damcos billeder, hjemmeside og logo, som er blevet misbrugt af svindleren.
Damco ønsker ikke at oplyse, hvordan selskabet blev bekendt med svindelen, og hvad Damco konkret har gjort for at stoppe identitetstyveriet. Dog lyder det i mere generelle vendinger i et skriftligt svar til Berlingske Business, at Damcos juridiske team tager de nødvendige midler i brug og inddrager lokale og internationale myndigheder for at undgå misbrug af selskabets navn. Eric Herman, der er global CCO hos Damco,tør i dag ikke udtale sig om, hvorvidt svindlerne er endegyldigt stoppet:
»Desværre er det ikke muligt at eliminere risikoen for sådanne aktiviteter. Den bedste form for beskyttelse er forebyggelse,« siger han. B