Svigtende forbrug holder dansk økonomi nede

Den aktuelle krise, som ser ud til at trække ud, skyldes ikke, at eksporten har klaret sig specielt dårligt. Det er derimod det private forbrug og virksomhedernes investeringer, der i udpræget grad har svigtet.

Juletravlhed Fold sammen
Læs mere
Foto: Jeppe Bjørn Vejlø

Den dårlige danske konkurrenceevne og svage udvikling i eksporten får ofte skylden for, at dansk økonomi nu i mere end tre år har sneglet sig af sted og stået i en sjældent set stampe.

Men hele 75 procent af alle job herhjemme er afhængige af den hjemlige efterspørgsel, der udgøres af det private og offentlige forbrug samt erhvervslivets investeringer. Derimod er »kun« 25 procent af alle job knyttet op på eksport. Det er derfor især fordi, forbrug og investeringer står stille herhjemme, at dansk økonomi har alvorlige problemer med at komme op i omdrejninger.

Det viser en analyse, som chefkonsulent Frederik I. Pedersen fra AE-rådet har udarbejdet. Han peger på, at den danske velstand, målt på bruttonationalproduktet (BNP), fortsat er hele 100 milliarder kroner lavere end toppunktet fra før krisen satte ind. Det svarer til mere end 18.000 kroner per indbygger.

Lavere efterspørgsel end i andre lande

Årsagen til denne sløje økonomiske udvikling skal især findes i den hjemlige efterspørgsel, som lige nu er hele 130 milliarder kroner lavere, end før krisen startede. Eksporten er derimod stort set tilbage på det niveau, der var før 2008.

At den svage hjemlige efterspørgsel er det største problem for dansk økonomi blevet endnu mere tydeligt, hvis der sammenlignes med Tyskland og Sverige, der er kommet markant bedre gennem den økonomiske krise end Danmark.

Begge disse lande har nu en velstand, der er mærkbart højere, end før krisen startede.

Danmarks eksport er dog steget lige så meget som den svenske, men lidt mindre end den tyske. Derimod er den danske hjemlige efterspørgsel 6,5 procent under niveauet fra starten af 2008, mens Tyskland ligger to procent over og Sverige, som slet ikke har haft nogen boligkrise endnu, kan fremvise en stigning i den hjemlige efterspørgsel på hele 5,5 procent.

»Danmark har haft en ekstrem dårlig udvikling i den hjemlige efterspørgsel sammenlignet med vores nabolande mod syd og nord,« siger Frederik I. Pedersen.

Nye tal fra Danmark Statistik viser også, at beskæftigelsen herhjemme er faldet mere end i de EU-lande, vi normalt sammenligner os med. Kun de mest udpinte land i Europa, anført af Grækenland, Irland, Spanien, Cypern og Portugal, har mistet flere job end Danmark gennem de seneste år. Siden 2008 er beskæftigelsen alene i industrien faldet med 67.000 personer.

Det svage hjemmemarked

Men analysen fra AE-rådet peger på, at denne nedgang også skyldes et svagt hjemmemarked. Det er 40 procent af alle job, selv inden for industrien, som er afhængig af hjemmemarkedet.

»Når eksporten trods alt ikke betyder mere for beskæftigelsen, skyldes det især, at importindholdet i eksporten er meget stort. Det direkte og indirekte importindhold i eksporten er på 50 procent. Skal vi sælge for 100 kroner mere til udlandet, kræver det med andre ord en import på 50 kroner,« siger Frederik I. Pedersen.

Særligt stort er importindholdet inden for søfart, hvor det er på mere end 85 procent. Det skyldes også, at kapitalintensiteten her er meget høj, hvorfor beskæftigelsesindholdet per produceret krone er relativt lavt.

De private erhverv, som er mest afhængig af hjemlig efterspørgsel, er bygge- og anlæg, energi- og vandforsyning, finansvirksomhed samt hoteller og restaurationer.

Landbrug, fiskeri og industrien er mindre afhængige af hjemmemarkedet. Men fortsat er over 30 procent af alle job i disse tre brancher afhængige af hjemmemarkedet. Det betyder, at der bestemt ikke kan ses helt bort fra, hvordan det går herhjemme, hvis det eksempelvis skal gå bedre for industrien. Den branche inden for industrien, som er mest afhængig af hjemmemarkedet, er den store danske nærings- og nydelsesmiddelindustri, der beskæftiger over 60.000 personer.