Sverige løber fra Danmark i kapløb om vækst

Svenskerne har udsigt til at få øget deres velstand på markant vis i de kommende år. Herhjemme er de økonomiske udsigter derimod fortsat rimeligt triste.

Sveriges finansminister, Anders Borg Fold sammen
Læs mere
Foto: ANDERS WIKLUND

Det bliver markant sjovere på det økonomiske område at være svensker i de kommende år. Sverige står således til at få en ganske markant økonomisk medvind på 2,4 procent til næste år, og hele 2,9 procent i 2015. Det er et robust opsving, som kun ganske få andre lande i Europa kan hamle op med, og som Danmark ikke har oplevet tilsvarende kraftigt siden 2006.

En vækst af den kaliber er tilmed også næsten dobbelt så meget, som de tæt ved 1,5 procent, som de fleste venter, at Danmark i bedste fald kan få i de kommende år.

Det er Nykredit, der i ny prognose forudser fremgang i svensk økonomi. Men Europa-Kommissionen og flere andre har for nyligt været endnu mere optimistisk i deres syn på svensk økonomi.

Årsagen er, at både det private forbrug, eksporten og investeringerne er ved at sætte farten op i Sverige, som er Nordens klart største økonomi.

Men finanspolitikken i Sverige vil også blive lempet på betydelig vis i 2014, der er valgår. Finansloven for næste år indeholder ufinansierede lempelser for 24 milliarder svenske kroner, hvilket svarer til 0,7 procent af landets bruttonationalprodukt (BNP).

Hovedparten af alle disse penge, nemlig 16 milliarder svenske kroner, vil gå til at sænke indkomstskatten. Her er der udsigt til både et større jobfradrag, lavere skat for pensionister og en højere bundskattegrænse.

»Vi forudser en mere forsigtig finanspolitik i 2015, som følge af mere robust økonomisk aktivitet,« siger senioranalytiker hos Nykredit, Anna Råman, der har udarbejdet prognosen.

Den svenske Riksbank holder for tiden renten relativt høj på 1,0 procent, hvilket er mere end hos Den Europæiske Centralbank, der har en udlånsrente på bare 0,25 procent. Herhjemme hos Danmarks Nationalbank er renten endnu lavere og nede på 0,2 procent.

Men Riksbanken har for nylig nedjusteret sin fremtidige såkaldte rentebane.

Det peger i retning af en rentesænkning, og vil være med til at stimulere væksten. Riksbanken har også udskudt det tidspunkt, hvor renten skal sættes op igen, til tidligst engang fremme ved udgangen af næste år.

Svensk økonomi har ellers stået i stampe de sidste tre kvartaler. Eksporten har været ramt af den svage udenlandske vækst. Men arbejdsmarkedet har trods dette været bemærkelsesværdigt robust. Ledigheden er begyndt at falde i efteråret, efter at den er steget siden slutningen af 2011.

Det private forbrug står også foran en fremgang, fordi forbrugeres tillid til fremtiden er steget pænt på det sidste. Men også fordi beskæftigelsen stiger og boligpriserne fortsat er på vej op, hvilket øger de private formuer. Svenskerne nyder også godt af solide lønstigninger på omkring tre procent i år og næste år, som øger de disponible realindkomster efter skat på markant vis.

En stor joker for svensk økonomi er dog boligmarkedet. Den tiltagende vækst, faldende ledighed, optimisme blandt husholdningerne og fortsat mangel på boliger i de største byer peger på, at priserne vil fortsætte med at stige. Men Anna Råman peger også på en række negative faktorer: Nemlig, som herhjemme, en høj gældsætning og at en meget stor andel af variabelt forrentede lån uden afdrag i stigende grad skaber bekymring for et kollaps.

»Der er dog iværksat initiativer til at dæmpe boligmarkedet og mere er på vej. Behovet er mest presserende for ejerlejligheder, hvor priserne endnu ikke er kommet ned i et mere roligt leje, men er steget med over 15 procent det seneste år,« siger Anna Råman.