Sverige går ind i rentekapløbet

Centralbankerne overbyder hinanden med pengepolitiske lempelser, og fra torsdag har også Sverige negativ rente. Økonomer er overraskede, men Riksbanken siger, at der kommer flere tiltag, hvis det bliver nødvendigt.

Foto: SVERIGES RIKSBANK / HANDOUT.
Læs mere
Fold sammen

Få havde gættet det, men jo: Fra torsdag er Sverige med i den eksklusive klub af lande med minusrente. Fremover skal svenske banker betale penge for at have penge stående i Riksbanken – 0,1 procent pro anno.

Endnu mens riksbankchef Stefan Ingves talte, begyndte aktiekurserne at stige, og den svenske krone at falde, men det var nu ikke det, som var meningen med bankens beslutning. Riksbanken handler først og fremmest, fordi den er bekymret for den meget lave inflation. I modsætning til Danmark – og indtil for nylig Schweiz – går Riksbanken ikke efter at holde valutakursen stabil, men efter at holde inflationen stabil: Den skal ligge omkring to procent.



Dette inflationsmål har banken nu markeret, at den tager meget alvorligt.

»Det er en uventet beslutning ... det er et meget stærkt signal fra Riksbanken,« sagde Swedbanks cheføkonom, Anna Felländer, i et interview, som banken har offentliggjort på YouTube.

Ud over rentesænkningen har Riksbanken besluttet at gennemføre sit eget lille QE-program: Den vil opkøbe statsobligationer for ti milliarder svenske kroner. Også det var uventet, sagde Anna Felländer.

»Vi troede ikke, at man ville gribe til den slags ukonventionelle værktøjer,« sagde hun.

Riksbanken understreger, at den på ingen måde er færdig med at lempe pengepolitikken. Banken er klar til hurtigt at sænke renten yderligere, også mellem de ordinære pengepolitiske møder, som ellers er dér, hvor man træffer rentebeslutninger. Riksbanken  siger desuden udtrykkeligt, at den er parat til at opkøbe flere statsobligationer.

QE på svensk

Endelig siger Riksbanken, at det kan komme på tale også at indføre et program for udlån til erhvervslivet via forretningsbankerne, altså noget i retning af de programmer, som Bank of England og senere ECB har sat i værk.

»Dette er en kraftig indsats fra Riksbanken,« vurderer Anna Felländer.

Herhjemme skriver seniorøkonom Anna Råman fra Nykredit Markets, at »Riksbanken med dagens tiltag (har) bevist, at det er en af de mest dueagtige i verden«.

Der er flere grunde til, at voldsomheden i Riksbankens handlinger kom bag på så mange økonomer.

Først og fremmest er den svenske krone allerede svækket en del; onsdag lå den over for euroen  cirka tre procent under efterårets niveau – og fra torsdag var det så fire procent under.

Det går heller ikke mærkbart dårligere med svensk økonomi. Riksbankens nye prognose forudser en vækst på 2,7 procent i år og 3,3 procent til næste år.
Det er en del bedre end Danmark og eurozonen, og det er i øvrigt en anelse bedre end den foregående prog-nose, som er fra december sidste år.

Reelt er der da også tale om en reaktion på de voldsomme lempelser, som flere andre centralbanker gennemfører i øjeblikket – herunder ECB og Danmarks Nationalbank.

»Det er med stor sandsynlighed beskeden fra ECB i januar om storstilede opkøb af statsobligationer, som tvinger Riksbanken til igen at handle, for at kronen ikke skal styrkes,« lyder en kommentar fra Ann Öberg, cheføkonom i erhvervsorganisationen Svenskt Näringsliv, og cheføkonom Jes Asmsussen fra Handelsbanken taler om, at Riksbanken er gået ind i »den pengepolitiske lempelseskamp, der for alvor blev skudt i gang af ECBs beslutning om at gennemføre et kæmpe obligationsopkøbsprogram«.

Et kapløb mod bunden er begyndt, ECB begyndte, og nu følger svenskerne med.