Svenskerne tror boblen holder

Skeptikere kalder det svenske boligmarked overvurderet, den historisk store privatgæld en tikkende bombe og kombinationen af en styrket krone og stor eksportafhængighed en farlig cocktail, men svenskerne har – indtil videre med god grund – været jubeloptimister gennem hele finanskrisen.

Den svenske optimisme er ikke til at slå ned trods vintermørke og kulde. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anders Debel Hansen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

STOCKHOLM: Svenskerne har på det nærmeste trodset naturlove under denne finanskrise med et støt stigende boligmarked, børsrekorder, en uhørt stærk nationaløkonomi og ikke mindst en ukuelig optimisme, når det gælder privatøkonomien.

Mange har advaret – og advarer – om, at boblen vil briste, men istedet har den historisk stærke tro på fremtiden nu også bredt sig til erhvervslivet.  

Forleden kunne det svenske Konjunkturinstitut præsentere en bemærkelsesværdig rekord, da den såkaldte barometerindikator – en månedlig måling af stemningen og fremtidstroen på baggrund af svar fra flere tusinde virksomheder og privatpersoner – nåede det højeste niveau, siden Konjukturinstitutet begyndte sine målinger.   

»Den svenske økonomi er inde i en rekylfase, der gør, at tilvæksten og farten på økonomien er meget høj netop nu,« siger Mats Dillén, generaldirektør ved Konjunkturinstituttet: »Netop nu og den nærmeste tid fremover ser det vældig positivt ud.«



Det er ikke mindst bygge- og anlægsbranchen samt udbydere af private tjenesteydelser, der for alvor ser lyst på fremtiden, og med en notering på 33 på barometeret (der de seneste ti år har haft en middelværdi på otte og på et tidpunkt har været nede at runde minus 28) har erhvervslivet nu overhalet svenskerne i al almindelighed i jubeloptimisme.

Svenskernes tiltro til privatøkonomien er med en notering på 23 (mod en middelværdi på fem over de seneste ti år) dog stadig tårnhøj, som den har været det hele tiden, selv om Sverige blev ramt hurtigt og hårdt i finanskrisens indledning og konsekvent har haft højere arbejdsløshed end i eksempelvis Danmark.

Slap for boligkrise i 2008

En devaluering af kronen holdt en hånd under den store eksportsektor, og privat har de fleste svenskere pga. en række skattelettelser og lave renter aldrig tidligere haft så mange penge mellem hænderne, som man har haft de seneste år.

Bortset fra et par kritiske måneder i 2008 undslap man samtidig fuldstændig den krise, der har ramt de fleste boligmarkeder i den vestlige verden. Boligmangel, få nybyggerier, billige lån og stort, økonomisk råderum nævnes som årsager. Samlet set har det betydet, at svenskerne næsten hele vejen igennem krisen har set rosenrødt på privatøkonomien.

Et væld af eksperter har ellers hele tiden advaret om, at man levede i en boble, der kunne briste når som helst, og professor Peter Englund, der på vegne af Riksbanken i disse måneder arbejder på en rapport om boligmarkedet, gik så sent som i den forgangne uge ud i Dagens Industri og råbte vagt i gevær.

»Jeg synes, at en boble er et svært begreb. Men jeg tror, at boligpriserne ligger urimlig højt i forhold til de forventninger, der findes i forhold til renteudviklingen... På et par års sigt tror jeg, at priserne vil falde.«



Og faldende priser er ikke den eneste fare ved det brandvarme boligmarked. Mens den svenske statsgæld ligger på et langt bedre niveau end ved det seneste svenske »krak« i 90erne, er privatgælden eksploderet til et hidtil uset niveau på ca. 2.500 mia. svenske kroner.
»Økonomerne siger hvert år, at gældsætningen nærmer sig smertegrænsen, og at denne udvikling ikke holder i længden. Alligevel fortsætter lånefesten. Riksbanken gør sit bedste for at lægge en dæmper på... men det hjælper ikke meget,« som en lederskribent for avisen UNT skrev i fredags.

Et nyt boliglåneloft per 1. oktober på 85 procent af boligværdien kan muligvis allerede have været med til at lægge en dæmper på festen, men gælden vokser fortsat i høj fart. 

Stor vækst i BNP

Men dommedagsprofeternes problem er, at hver gang folk åbner en avis eller tænderne for nyhederne på TV, bliver de bekræftet i, at det hele nok skal gå.

Gang på gang har finansminister Anders Borg og Riksbanken måttet opjustere forventningerne til udviklingen i svensk økonomi. Seneste bud er en BNP-vækst på ca. fem procent i år.

Samtidig er børsen tilbage på tidligere tiders topniveauer, vikar- og rekrutteringsfirmaer melder om hektisk aktivitet, og visse brancher er begyndt at opleve flaskehalse.

»Et kærkomment problem, i og med at det afspejler en vældig stærk efterspørgsel,« som finlandske Evli Banks analysechef for Sverige, Magnus Axén, forleden sagde til Dagens Industri.



Men også på dette punkt er der en del, der forsøger at hælde malurt i bægeret – eller bare advare mod at miste jordforbindelsen.
Sverige er i forhold til Danmark langt mere afhængig af eksport, og som også Mats Dillén fra Konjunkturinstituttet gør opmærksom på, kan kombinationen af en stærkere og stærkere svensk krone og fortsat uro i omverdenen kulminere i et gevaldigt bagslag.

»Man er nødt til at være lidt forsigtig, når man ser længere frem i tiden. Hver dag vælter det ind med ret negative nyheder fra euroområdet med lande, der har problemer med de offentlige finanser,« har Dillén sagt.

En rundspørge til aktører på de svenske rente- og valutamarkeder, som Riksbanken forleden offentliggjorde, viser, at 58 pct. af de adspurgte mener, at finansmarkederne fortsat ikke fungerer normalt, og at alle svenske markeder flere år fremover vil kæmpe med likviditetsproblemer og uorden i statsfinanserne i andre lande, ligesom 25 pct. peger på en betydelig risiko for, at boligboblen vil briste.

Men tro kan som bekendt flytte bjerge, og er der noget, svenskerne tilsyneladende gør, så er det at tro på fremtiden.