Svenskerne slår os med længder på et punkt: Her er den økonomiske dom over 10erne

Et stort plus, men også et stort minus, er nogle af resultaterne for den danske økonomi i 2010erne. Specielt en ting skal vi tage ved lære af i det nye årti, fremhæver økonomer.

Når det gælder den svagere økonomiske vækst i 10erne kan vi trøste os med, at vi faktisk har klaret os bedre end i en række af vores nabolande. Den svagere vækst gennem 2010erne er dermed ikke et isoleret dansk problem. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen

En solid pose blandede bolcher. Sådan er den danske økonomi kommet gennem 2010erne. Vi har haft den bedste jobfest, siden kvinderne kom på arbejdsmarkedet i 60erne og 70erne, men vi har været rigtig dårlige til at skabe ny velstand. Mere præcist har vores vækst i 2010erne været den ringeste siden »fattigfirserne«​. For at lægge trumf på har vi haft det mest sparsommelige årti siden Anden Verdenskrig.

Privatforbruget har med andre ord humpet afsted, og vi har rent faktisk haft en mindre fremgang i vores forbrug i 2010erne end i en række andre vestlige lande.

Det er Dansk Erhverv, der har gravet dybt i resultaterne for den danske økonomi i det forgangne årti. Cheføkonom i Dansk Erhverv, Tore Stramer, lægger ikke skjul på, at han er mest overrasket over udviklingen i forbruget, mens det største problem er, at den solide jobfest skaber for lidt vækst.

I både 70erne, 80erne og 90erne var den gennemsnitlige årlige vækst pr. indbygger på omkring to pct. I 2010erne var den gennemsnitlige årlige vækst kun på 0,6 pct. Det vil sige under det halve af, hvad vi tidligere har kunnet præstere trods skabelsen af masser af nye job.

»Det viser desværre, at den flotte beskæftigelsesfremgang kun i ringe grad er blevet vekslet til øget velstand. Det er en udfordring, som dansk økonomi desværre tager med sig ind i 20erne,« siger Tore Stramer.

»Der bør derfor også fortsat være et fasttømret politisk fokus på at øge produktiviteten herhjemme. Kort og godt fordi øget produktivitetsvækst er en absolut hovedkilde til øget velstand på sigt. En øget produktivitetsvækst er dertil også et rigtig godt værktøj til at sikre effektiv grøn omstilling af dansk økonomi,« siger Tore Stramer.

Slået af svenskerne

Når det gælder vores forbrug har finanskrisen tydeligvis sat en skræk i livet på danskerne. I 2010erne har vi kun haft en fremgang i det gennemsnitlige årlige forbrug på 0,8 pct. pr. indbygger. Højdespringer på det område var igen de glade 60ere, hvor der var en fremgang på 4,3 pct. pr. indbygger i gennemsnit pr. år.

Erik Bjørsted, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

»For mig at se afspejler det, at vi virkelig har haft svært ved at rejse os efter finanskrisen.«


Måske ikke så underligt, at vi har en lavere vækst i vores privatforbrug end tidligere, men det bemærkelsesværdige er, at både svenskerne, finnerne, tyskerne og amerikanerne har haft langt mere gang i deres kreditkort i 2010erne. Hvis danskerne skulle have haft en lige så stor fremgang i forbruget som svenskerne, skulle det samlede privatforbrug herhjemme være 36 mia. kr. højere. Det svarer til 6.200 kr. pr. indbygger.

»Det er en betydelig forskel, der viser at danskerne har været yderst sparsommelige sammenlignet med vores nabolande igennem det seneste årti. Det er særligt forbruget inden for kategorierne boligbenyttelse, beklædning og tøj, samt andre varer og tjeneste, der har været svagt i 10erne. Andre varer og tjenester, dækker over blandt andet café- og restaurantbesøg, hotelophold, børnepasning, forsikring med videre,« siger Tore Stramer.

Svært at vride os fri

Når det gælder den svagere økonomiske vækst kan vi dog trøste os med, at vi faktisk har klaret os bedre end i en række af vores nabolande. Den svagere vækst gennem 2010erne er dermed ikke et isoleret dansk problem.

Cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Erik Bjørsted, er meget enig i analysen fra Dansk Erhverv.

»For mig at se afspejler det, at vi virkelig har haft svært ved at rejse os efter finanskrisen. Vores egne undersøgelser viser, at en stor del af jobfesten er sket på halv tid. Den har ikke være lige så kraftig, som når man ser på jobfesten målt i antal hoveder. Den gennemsnitlige arbejdstid er også faldet. Det gør, at jobfesten ikke har skabt så meget økonomisk vækst som tidligere,« siger Erik Bjørsted, der i lighed med Dansk Erhverv fremhæver, at det i de kommende år bliver altafgørende at have fokus på udviklingen i produktiviteten.

»I de kommende år vil der være en stor fremgang i arbejdsstyrken, og skal vi have det maksimale ud af den fremgang, skal vi sikre, at arbejdsstyrken bliver veluddannet. Den skal have nogle kompetencer, så personerne kan havne i nogle højproduktive job, hvor de kan få en god løn,« siger Erik Bjørsted.