Svensk storbank: Nordmændene skubber danskerne væk fra velfærdstoppen

Danskernes tiltro til vores velfærd dykker. Norge er nu det land i Norden, hvor borgernes tiltro til velfærden er størst. Det viser et indeks fra den svenske storbank SEB.

ARKIVFOTO. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

Den danske velfærd er i top – eller er den?

Det er svært at svare entydigt på, men danskernes tiltro til vores velfærd dykker. Blandt de nordiske lande er det i år nordmændene, som har den største tiltro til deres velfærdssystem. For et år siden var danskernes tillid den højeste i Norden, men den højere pensionsalder og usikkerhed om ældreplejen får det danske velfærdsindeks til at falde.

Det er den skandinaviske storbank SEB, der i de seneste ti år har målt, hvor stor en tiltro indbyggerne i Sverige, Norge, Finland og Danmark har til deres landes velfærd. Det sker ved at spørge et repræsentativt udsnit af borgere i de enkelte lande. Primært med fokus på bankens eget hjemland, Sverige, men velfærden i de øvrige lande bliver også målt ganske grundigt.

Indbyggerne i de enkelte lande skal svare på deres tiltro til velfærden på 12 forskellige punkter på en skala fra et til 100. Det samlede indeks endte for Danmarks vedkommende på 58 her i år, hvilket er et dyk på tre point i forhold til året før.

»Danmark var i top sidste år, men der har været et dyk, og Norge er nu nummer et, men Danmark er stadig foran Sverige. Den danske nedgang kommer primært, fordi danskerne har mindre tiltro til pensionssystemet og ældreforsorgen,« siger privatøkonom hos SEB, Jens Magnusson, der er ansvarlig for velfærdsindekset.

Han understreger, at indekset ikke fortæller, om den norske velfærd rent faktisk er bedre end den danske. Det handler udelukkende om, hvor stor tillid indbyggerne i de enkelte lande har til deres velfærd.

»Forskellen mellem resultaterne for de enkelte lande kan enten skyldes, at kvaliteten i et land er bedre end i et andet, men det kan også skyldes en forskel mellem, hvad indbyggerne forventer at få af velfærdssystemet, og hvad de rent faktisk får. I teorien kan du have en højere pension i Danmark, men en lavere score på pensionsindekset, fordi indbyggerne forventer mere,« siger Jan Magnusson.

»Det dårlige for os svenskere er, at vi altid ligger i bunden. Siden vi startede indekset, har Finland, Norge og Danmark skiftes til at være i toppen,« siger Jens Magnusson.

Der er en kløft

Dykker man mere ned i rapporten fra SEB, kan man se, at pensionsindekset for Danmarks vedkommende er faldet med syv point til indeks 51. Indekset måler den generelle tiltro til pensionssystemet – det er således både alder for tilbagetrækning og tiltroen til, hvilken økonomi man har, når man har trukket sig tilbage.

Selv om danskerne tror mindre på vores pension, er det dog først og fremmest tiltroen til ældreplejen, som er kraftigt på retur. Ældreomsorgsindekset for Danmarks vedkommende falder med 12 point til indeks 40, og vores tillid på det punkt er den næstlaveste i Norden. Kun finnerne har mindre tiltro til deres ældrepleje.

Chef for analyse og samfundsøkonomi i Dansk Erhverv, Katrine Ellersgaard Nielsen

»Der er en stor kløft mellem det, de kommende generationer af ældre forventer og ønsker af offentlig service, og så hvad der kan stilles i udsigt.«


Berlingske har forelagt rapporten for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, og Dansk Erhverv.

Cheføkonom i AE Erik Bjørsted påpeger, at man skal passe på ikke at lægge for meget i udsving fra år til år i den slags undersøgelser. Bevægelserne kan være påvirket af eksempelvis de senere måneder debat om den stigende pensionsalder.

»Men hvis det er en ny tendens, vi ser, at folk oplever en dårligere offentlig service, skal det tages meget alvorligt. Vi risikerer at få skabt et A- og et B-hold, hvor de, som har pengene, kan købe ekstra service, mens de, som ikke har, ikke kan. Det, at den offentlige service halter, gør det sværere at skabe reelt lige muligheder,« siger Erik Bjørsted.

Chef for analyse og samfundsøkonomi i Dansk Erhverv Katrine Ellersgaard Nielsen kan godt genkende, at tilliden til velfærden daler.

»Det passer meget godt med vore egne tal. Vi har konkret spurgt et udsnit af danskere mellem 60-70 år, der jo ikke i dag er »gamle«, men som planlægger deres alderdom. Der er en stor kløft mellem det, de kommende generationer af ældre forventer og ønsker af offentlig service, og så hvad der kan stilles i udsigt fra en offentlig sektor, der er presset givet de demografiske udfordringer,« siger Katrine Ellersgaard Nielsen.

»Det er derfor en bunden opgave at tænke nyt. Vi skal styrke det frie valg i ældreplejen og en offentlig sektor, der i samspil med private er langt mere orienteret i forhold til den enkeltes individuelle præferencer,« siger Katrine Ellersgaard Nielsen.