Svageste opsving i nyere tid

Dansk økonomi er begyndt at røre på sig. Det går bedre med forbruget, beskæftigelsen og eksporten end før, men fremgangen er langt mindre end før set, når dansk økonomi har forladt en krise.

Styrken på det opsving, som ser ud til at ramme dansk økonomi er mindre imponerende, mener makroøkonom Peter Bojsen Jakobsen, Sydbank. Og forbrugerne kigger en ekstra gang, inden de køber. Foto: Erik Refner
Læs mere
Fold sammen

Danmark har store problemer med at vriste sig fri af de senere års markante økonomiske krise. Selv om det på flere afgørende områder går bedre end før, er den aktuelle fremgang betydeligt langsommere end andre gange, hvor regn er blevet afløst af sol i dansk økonomi, og hvor bedre tider er sat ind. Så er stærke økonomiske kræfter nemlig blevet sluppet løs.

Det blev i særlig udpræget grad set efter anden oliekrise i slutningen af 1970erne, men også i 1982, da den konservative Poul Schlüter blev statsminister og skabte stor optimisme. Dansk økonomi var også i hopla i årene lige efter første oliekrises afslutning i 1976 og efter den økonomiske ørken­vandring, som fandt sted fra 1986 til 1993, da Poul Nyrup Rasmussen (S) blev statsminister og kickstartede økonomien.

Alle gange er velstanden målt på bruttonationalproduktet (BNP) steget med mellem fire og seks procent allerede første år efter krisen og med voldsomme 14 til 18 procent efter fire år.

Samtidig er beskæftigelsen skudt i vejret med mellem 100.000 og 190.000 personer fire år efter, at de tidligere opsving kom fra start i fuld galop.

De historiske erfaringer viser med andre ord, at når dansk økonomi først begynder at røre på sig og forlader en årrække med stagnation og nedgang, så kan opturen komme hurtigt og blive ganske voldsom, hvor det vælter frem med nye job, mens optimismen får forbruget til at stige hastigt.

Men denne gang er anderledes. Væksten er stadig svag og tilmed lavere end i en hel stribe af lande, vi normalt sammenligner os med.

Svag kickstart

Danmarks Nationalbank vurderer eksempelvis, at væksten i år bliver på to procent. Det er ganske pænt, men det er meget langt fra den vækst, som er blevet set efter tidligere kriser. Eksempelvis var væksten oppe på hele 5,5 procent i 1994, efter at Poul Nyrup Rasmussen havde kickstartet økonomien. I de gode år under Poul Schlüter kom væksten flere år over fire procent.

Under Anders Fogh Rasmussen (V) toppede opsvinget i 2006 med en vækst på 3,9 procent – noget som ingen drømmer om vil gentage sig igen inden for den nærmere fremtid.

»Der er flere gode grunde til, at det nuværende opsving viser mindre vækstrater end tidligere. Først og fremmest var den økonomiske krise, som ramte os i 2008, af historisk dimensioner. Ikke siden 1930erne har verden oplevet en større økonomisk krise. Det har ført til en markant stigning i arbejdsløsheden og en lav investeringslyst hos virksomhederne, hvilket kan have skabt varige mén for dansk økonomi,« siger Peter Bojsen Jakobsen, der er makroøkonom hos Sydbank.

Gigantisk boligboble

Han tilføjer, at dansk økonomi også blev ramt af en bristet boligboble. Det førte til et betydeligt formuetab og har fået mange til at holde på pengene. Det skyldes, at danskerne fortsat er ret kraftigt gældsat. Mange har behov for at bringe deres gæld ned, og en del boligejere er ligefrem teknisk insolvente.

Væksten i dansk økonomi holdes også nede af den danske konkurrenceevnes voldsomme forværring, som fandt sted i de gode år, da lønningerne herhjemme steg langt mere end i udlandet, mens produktiviteten også sakkede bagud. Samlet blev Danmarks evne til at konkurrere med andre lande forværret med på mod 25 procent.

Siden er en vending til det bedre sat ind på dette område, men fortsat er konkurrence­evnen omkring 15 procent dårligere, end tilfældet var i eksempelvis 2000. Det giver Danmark bly i støvlerne, når vi skal løbe om kap med andre lande om at være bedst og komme med de skarpeste priser på vores produkter.

Endelig sidder store dele af det øvrige Europa også fast i massive problemer med historisk høj ledighed og tårnhøj gæld, hvilket giver eksporten vanskelige vilkår.

Danmark bagud i kapløb

»Der er altså flere ting, som taler for, at den økonomiske vækst bliver lavere i det nuværende opsving end ved tidligere opture. Sammen­lignet med andre europæiske lande er fremgangen i dansk økonomi også svagere,« siger Peter Bojsen Jakobsen.

I de seneste økonomiske prognoser fra EU og andre steder er Danmark bestemt heller ingen højdespringer, hvad økonomisk vækst angår. Tyskland, Storbritannien og Sverige klarer sig nogenlunde, men heller ikke mere end det. Frankrig, Italien, Portugal, Spanien og flere andre lande slås derimod fortsat med yderst alvorlige problemer.

»Efter mange år med lav og ligefrem negativ økonomisk vækst er der god grund til at glæde sig over, at opsvinget nu endelig banker på døren til dansk økonomi. Men styrken på det opsving, som ser ud til at ramme dansk økonomi er mindre imponerende,« siger Peter Bojsen Jakobsen.