Svært med højtuddannede og SMV'erne

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Et af de store satsningsområder i den fynske erhvervssatsning i de kommende år er, at få flere højtuddannede

og mere højteknologi ud i virksomhederne.



Til det formål har man stiftet Knowledge Lab, som har fået adresse

på Syddansk Universitet i Odense, og hvor man dels forsker i, hvordan viden kan udnyttes og optimeres især igennem IT,

og dels hvordan virksomhederne lærer at håndtere de store mængder af oplysninger, som er tilgængelige for dem.



Forleden

holdt Knowledge Lab så en konference i Odense med titlen "De højtuddannede og SMVerne - hvad skal de med hinanden

?"



Fordi viden jo ikke blot kan spredes ved hjælp af IT, men også med de mennesker, der har fået viden

ind i hovedet igennem en længere uddannelse.



Oplægget til konferencen gik på, at der både skulle præsenteres

løsninger og skabes kontakter, at myter hos både virksomheder og nyuddannede kandidater skulle udryddes, og at universitetsinstitutionerne

skal lytte efter virksomhederne.



Af de 165 fremmødte var der kun 20 repræsentanter fra virksomheder, og indehaveren

af en virksomhed, som ville bruge konferencen til at afgøre, om hans virksomhed med 14 ansatte skulle ansætte en akademiker,

besluttede sig til, at det skal den ikke.

Sprogproblemer- De universitetsfolk taler et sprog, som jeg ikke kan forstå,

så det bliver ikke i denne omgang, at vi ansætter en højtuddannet medarbejder, vores virksomhed er nok for lille

sagde direktøren for den lille fremstillingsvirksomhed af bl.a. transportbånd efterfølgende.



En anden virksomhed,

metalvirksomheden Ib Andresen Industri i Langeskov imellem Odense og Nyborg, er ikke uvillig til at ansætte højtuddannede folk.



-

Vi har øget vores engagement i praktikophold for både ingeniører og for folk i projektarbejde fra Syddansk Universitet,

men hidtil har vi ikke ansat nogen, siger sektionschef Lars Ryholl fra In Andresens pladedivision.



- Vi tilbyder i udstrakt

grad at være værtsvirksomhed for på den måde at komme i kontakt med SDU.



Han mener ikke, at det bliver

problemfrit at få flere højtuddannede ind på virksomhederne, som det ellers er politisk korrekt at mene for tiden,

hvor arbejdsløsheden for de højtuddannede er høj.



- Universitetet uddanner folk i én retning, mens

vores behov er i en anden retning, og det kræver en tættere dialog imellem universitet og virksomheder, siger Lars Ryholl.





- Vi åbner vores virksomhed for praktikophold for, at de studerende kan få et indtryk af, hvordan jobbene er i en

virksomhed, og på sigt vil vi gerne ansætte højtuddannede folk også i andre job end de tekniske.



Lars

Ryholl betegner konferencen som et forsøg på en dialog imellem universitetet og de små og mellemstore virksomheder,

og i et indlæg stillede han det provokerende spørgsmål, at "hvorfor har Syddansk Universitet ikke en salgschef

? Tror man, at man er blandt de få, der egenhændigt kan udvikle produkter, der sælger sig selv?"

Godt

tilfreds
Direktøren for Knowledge Lab, professor Lars Qvortrup fra SDU, var trods alt godt tilfreds med arrangementet, som han

betegner som lidt atypisk for det arbejde, som Knowledge Lab er sat til at udføre i de kommende tre år. Organisationen

er ét af de fire IT-kompetencecentre under den jysk-fynske IT-satsning, og selv om man kun har været i gang i et års

tid, er han godt tilfreds med arbejdets forløb indtil videre, selv om der endnu er langt imellem de konkrete resultater.