Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Det skriver Jyllands-Posten Erhverv.
Regnskaberne kan for mange især små og mellemstore virksomheder, der er eksponeret i Storbritannien, i år blive umådelig trist læsning. De små virksomheder sikrer sig sjældent mod valutatab, og et kursfald i pundet kan derved aflæses direkte på bundlinjen.
»Nogle mindre virksomheder vil givetvis blive ramt meget hårdt af det faldende pund. De har hverken ressourcerne, erfaringen eller den internationale spredning til at forsikre sig mod det store kursfald, der er sket,« siger Kasper Ernest, chef for Dansk Erhvervs kontor i Bruxelles, til Jyllands-Posten Erhverv.
Det britiske marked er blandt Danmarks fem største eksportmarkeder, og mens de fleste større virksomheder har spredt salg over mange lande og regioner, har de fleste små eller mellemstore selskaber tit deres salg koncentreret i nærmarkederne.
Ifølge Thomas Harr, der er analysechef i Danske Bank, bliver situationen næppe bedre foreløbig. Således forventer Danske Bank op til 8-9 pct. yderligere fald i pundet, ligesom det nu også er dyrere at sikre sig imod kursfald.
/ritzau/FINANS