Supermarkeder sender julegaver til de ansatte retur

Landets største virksomheder indfører strikse regler om gaver og konference-deltagelse. Coop og Dansk Supermarked tillader ikke længere julegaver til deres ansatte, og gratis rejser og konferencer kan også være problematiske.

Foto: Jens Nørgaard Larsen

Arbejder man for Dansk Supermarked eller Coop skal man sige »nej tak«, hvis en kunde eller en leverandør sender en julegave.

Landets store dagligvarekoncerner er blandt de virksomheder, der har valgt at forbyde deres mange ansatte at modtage gaver, rejser og andre fordele fra samarbejdspartnere. Hos Coop viser man gerne sine regler frem, og de gør det klart, at man overtræder reglerne, hvis man eksempelvis tager imod en æske med tre flasker god vin.

»Vi har valgt at indføre nogle ret strikse regler på området, fordi vi virkelig mener det, når vi siger, at vores medarbejdere ikke må komme i eller kunne beskyldes for at være havnet i et forkert forhold til vores leverandører,« siger Claus Eefsen, forhandlingschef i Coop.»For det andet så koster gaverne jo også noget, og vi vil hellere have, at vores leverandører bruger midlerne på at få priserne på varene i bund i stedet for at forkæle vores medarbejdere,« siger Claus Eefsen.

Gave-reglerne er særligt relevante for de indflydelserige indkøbere på hovedkontorene i de danske dagligvarekoncerner. Samlet bliver der i Danmark hvert år omsat dagligvarer for over 100 mia. kroner, og derfor kan både leverandører af varer og transportvirksomheder have stor interesse i at have et nært og godt forhold til centrale personer i de store indkøbsafdelinger. Men enhver form for smørelse af indkøbsafdelingens ansatte er bandlyst.

Coop har eksempelvis indført en fast praksis for, at eventuelle julegaver bliver sendt retur til giveren så hurtigt som muligt. Med retursendingen anbefales Coop-medarbejderen at lægge en venlig skriftlig hilsen, hvor han eller hun gør leverandøren opmærksom på, at man i Coop ikke må modtage gaver. Samme praksis gælder invitationer til eksempelvis teaterforestillinger eller middage uden fagligt indhold. Her skal Coops medarbejder have sikkerhed for, at der er en bestemt mængde fagligt indhold i programmet, før han eller hun kan sige ja til at deltage.

Med de strikse regler vil dagligvarekoncernene forsøge at skærme medarbejderne fra at blive sat i etiske dilemmaer, hvor de skal gøre op med sig selv, hvorvidt de ønsker at tage imod luksusmiddage, rejser og gaver på en leverandørs regning - eller derimod sige klart nej for at signalere ubestikkelighed.

Coop fremlægger og udtaler sig gerne om retningslinjerne, så der står klar for offentligheden, hvad man kan og ikke kan tilbyde Coops medarbejdere. Hos Dansk Supermarked ønsker man ikke at offentliggøre sine retningslinjer, og ledelsen ønsker heller ikke at lade sig interviewe om detaljerne i dem. Dog står det klart, at Dansk Supermarked heller ikke på nogen måde tilgiver gaver til koncernens ansatte.

»Dansk Supermarked ønsker til stadighed at kunne sikre kunderne de bedste priser, og et afhængighedsforhold til en leverandør eller anden samarbejdspartner grundet personlige interesser er fuldkomment uforeneligt med vores mål. Derfor er det i vores forskellige personalepolitikker, lederhåndbøger mm. slået utvetydigt fast, at modtagelse af gaver eller ydelser uden beregning ikke accepteres,« skriver pressechef Mads Hvitved Grand i en e-mail.

De to dagligvarekoncerner er ikke de eneste virksomheder i Danmark, som har strammet retningslinjerne siden årtusindeskiftet. Særligt de største har de senere år revideret og strammet deres politikker på området. Blandt de mest konsekvente er Novozymes, der kort og godt oplyser, at man som ansat i virksomheden hverken må give eller modtage store gaver.

Hos Transparency International bemærker Knut Gotfredsen med tilfredshed, at der er sket en bevægelse i særligt de store danske virksomheder. Han mener dog, at der er behov for mere fokus på området hos mellemstore virksomheder i Danmark. Ifølge ham bør virksomhedernes ledelse have nogle klare politikker for, hvilke gaver og rejser, der går og ikke går, når man nærmer sig 100 til 500 ansatte i virksomheden.