Strid om ulighed gavner eller svækker væksten

Er der noget, som kan få økonomer og politikere til at fare i totterne på hinanden, er det debatten om hvordan ulighed påvirker den økonomiske vækst. Læs her, hvad der taler for og mod, at ulighed skader væksten.

Foto: ERIC PIERMONT

Kan den økonomiske vækst stimuleres ved at øge ligheden i samfundet? Altså sådan, at vi alle bliver rigere, hvis afstanden mellem samfundets top og bund bliver mindre. Eller er vejen frem mod højere velstand tæt forbundet med lavere topskatter og mildere beskatning af erhvervslivet, der øger uligheden, og gør afstanden større mellem rig og fattig?

Spørgsmål som disse har optaget økonomer i årevis, og får let alle op helt i det røde felt. Derfor vakte det da også en del opsigt, da den vestlige verdens økonomiske samarbejdsorganisation, OECD, for kun få uger siden udsendte en større analyse med en meget håndfast konklusion om, at stribevis af lande kunne få større velstand og masser af nye job, hvis de reducerede de økonomiske forskelle mellem rige og fattige.

Den hastigt stigende ulighed i eksempelvis Mexico og New Zealand skulle ifølge analysen have klippet så meget som ti procent point af væksten over de seneste tyve år. Men Danmark var også omtalt som et af de lande, hvor den stigende ulighed fra 1985 til 2005 skulle have lagt en bremse på væksten.

Professor Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet siger dog hertil, at det ikke generelt kan konkluderes, at økonomisk omfordeling er til gavn for væksten.

»Det er alt for simpelt. Man kan godt lave en omfordeling, der vil give større vækst og velstand, hvis skatten sættes op, og pengene bruges på eksempelvis uddannelse. Men hvis man omfordeler ved at brandbeskatte høje indkomster og erhvervslivets investeringer, vil det med meget stor sandsynlighed give lavere vækst,« siger Bo Sandemann Rasmussen.

Uligheden op under Nyrup

Uligheden herhjemme steg særlig stærkt op gennem 1990erne, mens Poul Nyrup Rasmussen (S) var statsminister, men de senere år har der også været en tendens til lidt større ulighed herhjemme. Den udvikling skyldes især de senere års mange skattereformer, der har fjernet mellemskatten og hævet grænsen for, hvornår der skal betales topskat. Der har også været en indvandring af arbejdskraft fra Østeuropa, som formentlig har været med til at øge uligheden. Globaliseringen har også presset de svageste på arbejdsmarkedet og været med til at øge de økonomiske forskelle større.

»Men man kan ikke konkludere, at det er disse ting, der har svækket væksten. Det er nogle mere strukturelle forhold, som betyder, at de fleste vestlige lande har fået en lavere vækst. Det skyldes mere, at produktiviteten og befolkningen ikke vokser så stærkt som før,« siger Bo Sandemann Rasmussen.

Cheføkonom Jan Kæraa Rasmussen fra LO mener dog godt, at OECDs analyser kan bruges på danske forhold. Han peger på, at ulighed skader væksten ved at ødelægge muligheden for at få en uddannelse for børn fra fattige miljøer. Stor ulighed reducerer også den sociale mobilitet, og låser store grupper fast i elendighed, ligesom det også nedsætter udviklingen af kompetencer hos de erhvervsaktive, der har de mindste lønninger.

»Derfor har de senere års stigende ulighed sandsynligvis svækket den danske vækst så meget, at bruttonationalproduktet i dag er 30 milliarder kroner lavere, end hvis uligheden ikke var vokset,« siger Jan Kæraa Rasmussen.

Danmark i top med lighed

Selv om uligheden er steget de seneste 25 år, når det måles på den såkaldte Gini-koefficient, er Danmark stadig et af de lande, der er mest lige. Blandt de 34 rige OECD-lande har kun Norge, Island og Slovenien lavere ulighed end Danmark.

OECDs generalsekretær, Angel Gurría, har konkluderet, at der er »overbevisende dokumentation for, at den høje og stigende ulighed i mange lande bremser væksten«.

Men Bo Sandemann Rasmussen, som har læst rapporten, siger, at OECD drager »vidtgående konklusioner på et noget tyndt grundlag«.

»Der er i hvert fald ikke belæg i økonomisk teori eller empiri for at sige, at helt generelle satsninger på øget lighed fremmer væksten. Det afhænger helt af, hvordan man gør det. Mange af de reformer, der har øget uligheden en smule herhjemme, har også øget vækstpotentialet. Men det vil først slå igennem om mange år, når arbejdsstyrken begynder at vokse som følge af højere pensionsalder og lavere skat på arbejde. Så der skal mere grundige analyser og mere tid til, før der kan siges noget sikkert om, hvordan væksten herhjemme påvirkes af en voksende ulighed,« siger Bo Sandemann Rasmussen.