Strid om de offentlige finanser

Der er udsigt til et underskud på de offentlige finanser på 56,9 milliarder kroner til næste år. Men hvis der renses for diverse engangsforhold, ser det anderledes ud.

Berlingske Business', Lars Erik Skovgaard. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Der er vild uenighed om, hvor mange penge finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) har at rutte med i de kommende år. Regeringen siger selv, at det økonomiske råderum er mindre end før, og at det derfor er nødvendigt at spare fem milliarder kroner til næste år. Det argument køber oppositionen dog ikke. Den mener, at der er masser af penge og vil derfor bruge mere på uddannelse, ældrepleje, sundhed og andre offentlige udgifter.

Hvem, der har ret i denne strid, er et yderst politisk spørgsmål, som dybest set handler om, hvor stor den offentlige sektor skal være, og hvor høje skatter og afgifter vi skal have .

Men det er en indviklet størrelse, som kaldes for »det strukturelle underskud«, som er kommet i centrum for striden. Her bliver regeringen beskyldt for at snyde på vægten og skjule vigtige oplysninger, så de offentlige finanser ser værre ud, end de er. Hvordan det strukturelle underskud vil udvikle sig til næste år, er der gjort rede for i Økonomisk Redegørelse fra Finansministeriet.

Det er den nye budgetlov fra 2012, som slår fast, at det strukturelle ikke må overstige 0,5 procent af bruttonationalproduktet (BNP). Det, er de fleste enige om, er en god ting, så det hele ikke løber løbsk. Problemet er bare, at budgetloven ikke siger noget om, hvordan det strukturelle underskud skal regnes ud.

Fiktiv størrelse

Derfor kommer de økonomiske vismænd, Danmarks Nationalbank og Finansministeriet frem til forskellige bud på, hvor store underskud der er udsigt til. Det strukturelle underskud er dog en fiktiv størrelse, der ikke findes i virkeligheden. Den skal kaste lys over, hvor sunde de offentlige finanser er under »normale forhold«, hvor der ses bort fra op- og nedture i dansk økonomi. Men også hvor de offentlige finanser renses for midlertidige indtægter og udgifter. Det kan eksempelvis være engangsindtægter fra salg af DONG eller ændrede indtægter fra olie og gas i Nordsøen, der pilles ud af regnestykket.

For at vurdere om dansk økonomi er i lav- eller højkonjunktur, beregnes også et såkaldt strukturelt niveau for beskæf­tigelsen. Det viser, hvor meget beskæftigelsen kan stige, uden at der bliver mangel på arbejdskraft. Her vurderer regeringen, at der kun er plads til en fremgang på 47.000. Det er betydeligt færre, end de økonomiske vismænd, der tror, at den aktuelle beskæftigelse er op mod 100.000 under den strukturelle. Af samme grund har vismændene et mere optimistisk syn på de strukturelle finanser end regeringen. Danmarks Nationalbank er mere forsigtig. Den vurderer, at den aktuelle beskæftigelse er 33.000 under det strukturelle niveau, hvorfor den frygter offentlige underskud.