Stress gav livstruende sygdom

Læs mere
Fold sammen
Først troede Marianne Blisby, det var dårlig kondition, der gjorde hende stakåndet, så hun begyndte til aerobic.

Men instruktøren sendte hende til lægen, da han mente, at problemet lå et andet sted. Årsagen til hendes vejrtrækningsproblemer

var ifølge lægen stress og for højt blodtryk.



- Jeg vidste godt, den var gal, at jeg skulle sætte tempoet

ned, men jeg kunne ikke se, hvordan det kunne lade sig gøre. Der var hele tiden et sælgermøde, jeg lige skulle

til, siger hun.



Hun klarede møderne med den nitroglycerin, som lægen havde ordineret til hende. Få uger efter

blev udmattelsen mere markant. Hun blev træt og forpustet af at gå op på anden sal. Hun troede, det var influenza,

men det var hjertet, der forsøgte at pumpe blodet rundt i kroppen gennem blodårer, der var forkalkede. Fredag 2. maj

2003 om aftenen blev hun kørt med udrykning til hospitalet.

Søvnmangel

Marianne Blisby har arbejdet som sælger

siden 1978, og især de sidste fire år af sin karriere var hun plaget af søvnmangel og stress. Hun skiftede job

flere gange og spekulerede ofte på, om det, hun nu gjorde, var godt nok, og om hun kunne beholde sit job. Hun var blevet ramt

af sparerunder, og en enkelt gang var hun sygemeldt på grund af tryk på det ene øje. Gennem fire år sov hun

aldrig mere end fire timer i løbet af en nat.



Hun tog jobbet med hjem, og lod det fylde så meget, at det gik ud

over søvnen og i sidste ende helbredet. Det startede med, at hun om dagen gemte problemerne væk i fiktive skuffer.



Hun

forestillede sig, at hun puttede de ting, hun ikke kunne overskue at løse her og nu, ned i små skuffer i en købmandsdisk.



-

Men om natten begyndte skufferne at poppe op, og problemerne væltede ud, og der blev flere og flere skuffer, fortæller

Marianne, som blandt andet tænkte på, hvordan hun skulle bære sig ad med at få ordrerne ind næste dag.

Det sidste halve år før hjertetilfældet solgte hun software for firmaet Basware.



- Jeg var glad for at være

der, da jeg havde nogle gode kollegaer. Men jeg lagde pres på mig selv, fordi nu havde jeg været der fem måneder,

og jeg følte, det var på tide, jeg hev nogle ordrer ind, siger Marianne Blisby.

En dag ad gangenI dag er Marianne

54 år og førtidspensionist. Hun sover nu seks til syv timer hver nat uden at vågne.



- Jeg lever lige nu. Hverken

i fortiden eller fremtiden. Ligger der støv i hjørnet - kan det ordnes i morgen -roder det i garagen, så kan det

ordnes i morgen. Der er stort set intet, der kan gå på mig på mere, siger hun smilende.



- Gør jeg det

ikke godt nok, så er det bare ærgerligt, siger hun roligt. Der er kun én ting tilbage, som hun stadig putter ned

i skuffen på hendes imaginære købmandsdisk. De dage, hvor hun kan mærke en let trykken om hjertet, som om

nogen holder på det og klemmer til, og de dage, hvor hun overvejer, hvor længe de sarte blodårer holder.



I

indkørslen holder en rødbrun Chevrolet, bagi er der gjort plads til en luftmadras, så Marianne kan hvile, når

familien er ude på besøg, og trætheden overmander hende.