I april steg det samlede danske forbrugerindeks, inflationen, med 5,3 procent i forhold til samme måned sidste år, viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Det er sjette måned i træk, at inflationen i Danmark falder, og denne gang til det laveste niveau siden marts 2022.
Til sammenligning steg det samlede forbrugerprisindeks i marts med 6,7 procent, mens stigningen var på 7,6 procent i februar og 7,7 procent i januar.
I 2022 nåede inflationen op over ti procent og dermed det højeste niveau i 40 år.
Ifølge Danmarks Statistik er det i høj grad prisændringer på elektricitet, fødevarer og gas, som trækker inflationen ned herhjemme.
Sydbanks cheføkonom, Mathias Dollerup Sproegel, spår flere prisfald på fødevarer rundt om hjørnet.
»I hvert fald er de globale fødevarepriser faldet med mere end 20 procent på råvarebørserne siden toppen. Vi forventer, at disse prisfald til en vis grad vil ryge videre til forbrugerne ude i butikkerne,« skriver han i en kommentar.
Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, beskriver faldet i inflationen som »en kæmpe luns«.
»Det vækker uden tvivl glæde hos mange danskere. Sammenlignet med sidste år er det blevet omkring 26.000 kroner dyrere for en gennemsnitlig dansk børnefamilie i årligt forbrug. Men vi er på rette vej, og inflationen er nu faldet uafbrudt i et halvt år,« skriver han.
Stadig høj inflation
Den faldende inflation betyder dog ikke faldende priser – det betyder bare, at priserne stiger langsommere. Inflationen er faldet konstant siden oktober, men det samlede prisniveau var præcis det samme i april 2023 som i oktober 2022, påpeger Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.
Og især kerneinflationen, der ofte bliver fremhævet som værende mere afgørende end selve inflationen, er kun faldet fra 6,4 til 6,1 procent – og er dermed højere end inflationen.
»For første gang i mere end to år har inflationen og kerneinflationen nu krydset hinanden. Ikke siden februar 2021 har kerneinflationen været højest. Kerneinflationen falder også, men langsommere end den samlede inflation på grund af de volatile energipriser,« skriver Sofie Holme Andersen i en kommentar.
Cheføkonom i Dansk Erhverv, Kristian Skriver, beskriver kerneinflationens niveau som »bekymrende højt«.
»Hidtil har det i høj grad været prisstigninger på energi og fødevarer, der har sendt inflationen i vejret. Nu er prisstigninger mere bredt funderet på tværs af varer og tjenester. Det er dårligt nyt, fordi det kan betyde, at prisstigninger er ved at bide sig fast på højt niveau,« skriver han.
Lønudviklingen bliver afgørende
Den faldende inflation giver en større mulighed for, at forårets overenskomstaftaler vil genvinde den tabte realløn, som de fleste danskere har oplevet det seneste år.
Erik Bjørsted, cheføkonom i Dansk Metal, vurderer, at der er gode chancer for, at købekraften kan blive genskabt indenfor to til tre år:
»Lønmodtagernes forhandlingsposition er god. Arbejdsløsheden er lav, arbejdsgiverne mangler arbejdskraft, og konkurrenceevnen er stærk. Samtidig er der ved de centrale overenskomstforhandlinger på transportområdet blevet forhandlet relativt store lønstigninger hjem på 11 til 12 procent over de næste to år, og det smitter selvfølgelig også af på lønkravene ved de lokale lønforhandlinger,« skriver han i en kommentar.
De store lønstigninger lader dog fortsat vente på sig, påpeger Palle Sørensen, cheføkonom i Nykredit.
»De seneste tal fra Dansk Arbejdsgiverforening peger på, at lønningerne steg med 3,1 procent i første kvartal af 2023 i forhold til samme kvartal sidste år. Er man til gengæld offentligt ansat eller modtager af offentlige overførsler, står det endnu værre til, idet lønninger og overførsler først stiger med forsinkelse,« skriver han.
Nordeas cheføkonom, Helge Pedersen, minder dog om, at lønudviklingen er afgørende for udviklingen i inflationen.
»Det springende punkt bliver nu, i hvilken udstrækning overenskomstaftalerne bliver overvæltet i priserne. Det kan få afgørende betydning for, hvor hurtigt inflationen kommer ned på de to procent,« skriver han.
Skuffende tyske tal
Der er også kommet tal for tysk inflation onsdag morgen, og de viser langtfra en lige så positiv udvikling som de danske tal.
Forbrugerprisinflationen var således på 7,2 procent i april. Det er godt nok lavere end i marts, hvor forbrugerprisinflationen var 7,4 procent, men er stadig langt højere end målsætningen på de to procent.
Samtidig var kerneinflationen i Tyskland uændret på 5,8 procent.
Og det vil få konsekvenser for Danmark, fremhæver Kristian Skriver fra Dansk Erhverv:
»Den høje inflation i Tyskland lægger en dæmper på forbrugernes købekraft, som vil holde igen med forbruget. I Danmark vil det især kunne mærkes i turismeerhvervet, som er dybt afhængige af de tyske turister,« skriver cheføkonomen i en kommentar.
For første gang i fem måneder steg inflationen i eurozonen også en smule i april. Og det kan tvinge Den Europæiske Centralbank (ECB) til at hæve renterne yderligere for at dæmpe aktiviteten i økonomien og tvinge inflationen ned.
