Nedtur. Svensk økonomi har det rigtig skidt for tiden. Det ved de fleste danskere, som bor omkring København: Lige pludselig skal der kun bruges 63 øre på at købe en svensk krone. Det er billigt at tage bilen eller toget til IKEA i Malmø.
Nedturen i svensk økonomi er nu endnu mere konkret. Den svenske økonomi tog et ordentligt dyk i de seneste tre måneder, hvor der blev kappet 0,8 procent af svenskernes velstand målt ved bruttonationalproduktet, BNP.
Hvis man forestillede sig, at den svenske økonomi fortsatte nedturen i det kommende kvartal, ville det svare til, at der blev kappet over tre procent af den svenske velstand.
Alligevel er der et lille lys i mørket. I det mindste faldt BNP i andet kvartal mindre end frygtet, fortæller Nordeas cheføkonom, Helge Pedersen, men han slår samtidig fast, at det ikke går godt i Sverige.
»Det er bedre, end man kunne frygte, men når det så er sagt, så er det jo ikke gode tal. Det er tal, der viser, at svensk økonomi har store problemer for tiden.«
BNP beregnes ved at lægge værdien sammen af alle varer og tjenester, der produceres i landet, og bruges som et mål til at beskrive økonomisk vækst
Og en nedgang i svensk økonomi kan ramme mange danske virksomheder:
»Nedgangen i svensk økonomi er noget, der kommer til at ramme en del danske virksomheder, fordi Sverige bare er et kæmpe eksportmarked for de danske virksomheder,« siger seniorøkonom hos Dansk Erhverv Kristian Skriver.
Sverige er Danmarks tredjestørste eksportmarked, kun overgået af Tyskland og USA, hvor vi i årets første seks måneder eksporterede for omkring 73 milliarder kroner.
»Når der er tilbagegang i svensk økonomi, så betyder det også, at der mindre efterspørgsel efter danske varer og tjenester,« siger Kristian Skriver
Og særligt de små- og mellemstore virksomheder vil, ifølge Kristian Skriver, blive ramt af en vaklende svensk økonomi, da det svenske marked ofte er det første udenlandske marked, man kigger mod som dansk virksomhed.
Problemer på flere fronter
Vi ser en presset svensk økonomi på mange fronter. Presset på høj inflation, historisk lav svensk kronekurs, store fald i boligpriserne og en høj rente.
Og netop udfordringer på flere fronter presser nationalbankerne ud i et svært dilemma, vurderer cheføkonom hos Nykredit Palle Sørensen:
»Det er jo et svært dilemma for Nationalbanken, og spørgsmålet er, om man tør sætte renten yderligere op. Det kan styrke den svenske krone, hvis man hæver renten og dermed nedbringer inflationen. Men så skader det til gengæld økonomien.«
Det store fald i boligpriserne sætter også et direkte aftryk på svenskernes privatforbrug:
»Det er klart, at store fald på boligmarkedet også påvirker privatforbruget. Vi bliver mere pessimistiske, når vi kan se vores friværdi forsvinde, eller man skylder flere penge, end lejligheden er værd,« siger Palle Sørensen.
Og manglende omsætning på boligmarkedet skaber også mindre aktivitet på en lang række følgeaktiviteter, der også falder i takt med færre boliger solgt. »Det kan være renovering, nyt køkken, nyt bad eller nyt tag. Den aktivitet ser vi ikke,« siger Helge Pedersen.
Den lave kronekurs har heller ikke skabt den håbede konkurrencefordel, vurderer Helge Pedersen:
»Den positive effekt, man normalt ville forvente fra en svækket valuta, den har vi ikke set slå positivt igennem på svensk økonomi endnu.«
Men Helge Pedersen har fortsat en tro på, at der kommer en konkurrencefordel, hvor han blandt andet pointerer, at danskere jo også grundet den lave kronekurs er begyndt at tage på weekendophold og handle i Sverige.
Selvom danskernes tur mod Sverige er med til at understøtte den svenske økonomi, er den forventede konkurrencefordel dog ikke slået igennem:
»Den svage svenske krone skulle jo være med til at fremme den svenske konkurrenceevne, men vi ser det ikke slå igennem endnu på nettoeksporten, som faktisk også er faldet,« siger Helge Pedersen.