Store virksomheder skal forpligtes til at bruge AMU

Underviserne på arbejdsmarkedsuddannelserne kræver modernisering af AMU, og at de store virksomheder får pligt til at bruge AMU. Ellers mister de mindre virksomheder muligheden for at opkvalificere deres medarbejdere.

Foto: BJARKE ØRSTED

Arbejdsmarkedsuddannelserne styrtbløder. Så direkte beskriver formand for Uddannelsesforbundet, Hanne Pontoppidan, situationen på landets AMU-centre, hvor Uddannelsesforbundet organiserer underviserne.

»Det er en meget alvorlig situation. AMU-centrene har gennem en årrække været ramt af vigende efterspørgsel fra virksomhederne, samtidig med at de bliver presset af besparelser og skæve taxametertakster. For at få det til at hænge sammen er centrene presset til at kræve flere deltagere per kursus, men det betyder også en øget risiko for at aflyse, og det får endnu flere virksomheder til at vælge AMU fra,« siger Hanne Pontoppidan.

Torsdag kunne Berlingske Business fortælle, hvordan aktiviteten på arbejdsmarkedsuddannelserne, AMU, er halveret over de seneste fem år, både når man måler på antal kursister og omregner til fuldtidskursister. LO anslår at AMU sidste år havde 450.000 kursister på besøg mod 850.000 i 2010.

Det er især de store virksomheder med over 100 ansatte, der dropper AMU, når de skal have opkvalificeret. I stedet vælger de selv at stå for opkvalificeringen gennem sidemandsoplæring, interne kurser eller ved at hyre private kursusudbydere uden om AMU.

Ifølge LO og DA er problemet, at AMU-systemet, trods et stort udbud på mere end 3.000 forskellige typer kurser, ikke er i stand til at den opkvalificering, som et arbejdsmarked i forandring efterspørger, og tilpasse sig en ny tid, hvor digitaliseringen og e-learning vinder frem.

Samtidig er AMU-systemet presset af manglende fleksibilitet, bureaukrati og dårlig økonomi.

Den udlægning er Hanne Pontoppidan enig i, og hun mener, at det har store konsekvenser, hvis ikke regeringen og arbejdsmarkedets parter i den kommende runde af trepartsforhandlingerne, som går i gang fredag, formår at få moderniseret AMU-systemet og gjort op med nogle af de barrierer, som bremser i dag.

»Det er et kæmpe problem, at de store virksomheder i stigende grad vælger AMU fra. Det rammer de små og mellemstore virksomheder, når der ikke er volumen og økonomi nok i systemet. Små og mellemstore virksomheder har ikke andre muligheder end AMU. De er ikke store nok og har ikke selv økonomien til at at gøre det selv, og de har ikke overskuddet til selv at kvalitetssikre de private udbydere af uddannelser. De går heller ikke bare sammen med syv konkurrenter om at opkvalificere deres medarbejdere,« siger Hanne Pontoppidan.

Hanne Pontoppidan har en række bud på, hvad der skal til, for at virksomhederne igen vil bruge AMU.

»Barrierne skal væk, og så skal de store virksomheder have en større forpligtelse til at bruge AMU-systemet. Ellers fjerner man et grundlag for, at små og mellemstore virksomheder kan få opgraderet deres kompetencer,« siger Hanne Pontoppidan.

Først og fremmest skal der luges ud i barrierne. F.eks. har ønsket om at forbeholde AMU for kortuddannede den uhensigtsmæssige konsekvens, at virksomhederne skal undersøge om de medarbejdere, de skal have på kursus, på et givet tidspunkt tidligere i livet har taget en eller anden uddannelse, som i øvrigt er irrelevant i denne sammenhæng.

Det finder mange virksomheder grænseoverskridende og krænkende overfor de ansatte, og det er unødvendigt bureaukrati, mener Hanne Pontoppidan.

»Det er et fåtal det handler om, og hvis uddannelsen ikke har betydning for jobbet, så burde det ikke være et problem, så burde virksomheden kunne få uddannet alle sine medarbejdere sammen og uden videre,« siger Hanne Pontoppidan.

Økonomien og ikke mindst taxametertaksterne for de enkelte uddannelser skal også have et eftersyn, så de reelt afspejler, hvad den enkelte uddannelse koster.

Og der er også behov for en mere fleksibel løngodtgørelse, der afspejler den faktiske virkelighed ude på arbejdspladserne, mener Hanne Pontoppidan.

I dag modtager en kursist eller dennes arbejdsgiver løngodtgørelse for 7,4 timer om dagen. Men da mange faglærte og ufaglærte har længere arbejdsdage og til gengæld kortere arbejdsuger, ønsker virksomheder ofte at lave kursusforløb med længere kursusdage, men de kan ikke få løngodtgørelse for mere end de 7,4 timer om dagen.

»Der er mange muligheder for at få moderniseret AMU-systemet. Men det haster i allerhøjeste grad, ikke for AMU-systemets skyld, men for de små og mellemstore virksomheder og de ufaglærtes skyld,« siger Hanne Pontoppidan.