Store udsving i olieprisen

Markedet for handel med olie er nervøst som aldrig før, så priserne pisker op og ned på en måde, der kun sjældent ses. Her til morgen er priserne steget en tand yderligere.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.


Prisen på olie er fredag morgen steget en lille smule, så den nu igen er over 112 dollar per tønde. Torsdag nåede olieprisen kortvarigt op på 120 dollar, hvorefter prisen faldt igen.

Det er den særlige Brent-olie fra Nordsøen, der koster dette, mens amerikansk olie igen er nede under 100 dollar per tønde, efter den i går var oppe i 103,41 dollar per tønde.

Brent-olien koster her til morgen 112,72 dollar per tønde, hvilket er 1,36 dollar mere end i går. 

Forsat er der dog et stykke vej op til rekorden på 148 dollar, der blev sat i sommeren 2008.

Det er den fortsatte uro i Nordafrika og Mellemøsten, der presser priserne op.

Libyen har reduceret sin produktion af olie med så meget som 1,2 millioner tønder om dagen. Det svarer til tæt ved 1,4 procent af klodens samlede forbrug. Men der er frygt for, at produktionen andre steder i det vigtige mellemøsten også kan blive ramt.



Enkelte frygter ligefrem, at opstanden mod Libyens Muammar Gaddafi er vil udvikle sig til en egentlig oliekrise med mangel.

Libyen har Afrikas største produktion og reserver af olie, men Saudi Arabien har mulighed for at dæmpe uoren ved at øge sin produktion.

Fredag morgen er der forlydender fremme om, at Saudi Arabien er ved at skrue op for sin produktion. Oliestaten har den største ledige kapacitet, og kan uden de store problemer øge sin produktion med så meget som én million tønder olie om dagen inden for 24 timer.