Store forskelle i økonomier truer vækst i 2011

Der er tre signaler i den globale økonomi, som står bøjet i neon ved årets udgang:

Foto: QILAI SHEN
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

For det første at 2010 rent faktisk blev et langt bedre år, end vi troede så sent som i sommer. For det andet at vækstøkonomiernes styrke er endnu større end forventet. For det tredje at store forskelle i de største økonomier truer væksten for 2011.

Først udviklingen i løbet af året: For et år siden viste prognoser en smal vækst for det år, vi nu går ud af - og for et halvt år siden frygtede markederne, at Kina ville udvikle sig til en boble, Europas eurozone ville falde sammen, og Amerika ville opleve et såkaldt dobbeltdyk.

Ingen af delene skete - i stedet er den globale vækst vokset med godt fem procent, de globale aktieindeks er røget i vejret, og forbrugertilliden i de største økonomier ser faktisk fin ud.

Dernæst vækstøkonomiernes fremmarch: Det er selve kontinentalsoklerne, der flytter sig i disse måneder i den globale økonomi - for de største vækstnationer vokser så hastigt, at de i et overrumplende højt tempo er i færd med at indhente Vesten. Nye tal viser, at halvdelen - ja, halvdelen - af den globale vækst i løbet af de kommende fem år vil komme fra vækstøkonomierne! I 2025 ventes Kina at indhente USA som verdens største økonomi - i 2050 formodes også Indien at følge trop.

Så de store forskelle i økonomierne: De tre vigtigste økonomier - USA, Europa og vækstøkonomierne - har i de seneste måneder åbenlyst valgt forskellige retninger for deres politik, som kan føre til spændinger, der igen kan svække de globale udsigter.

USA fortsætter ufortrødent dets gældsætning i forsøget på at få skabt mere vækst. Europa er i færd med store sparepakker og nye skatter for at få balance i den offentlige økonomi. Vækstøkonomierne er presset af truende inflation og kan derfor blive tvunget til at stramme deres økonomiske linje.

Det samlede billeder er en ujævn og uens udvikling for klodens vigtigste økonomier - som oven i købet er præget af, at genopretningen efter recessionen fortsat er skrøbelig. USA kan blive ramt af manglende tiltro til dets evne til at håndtere dets galopperende gæld. Europa kan blive udsat for nye og større anslag mod euroen. Vækstøkonomierne kan gå i stå på grund af den spirende inflation.

Da kloden blev ramt af først finanskrisen og siden recessionen i 2008, var det i udstrakt grad en koordineret og fælles indsats, som bremsede den og hindrede en egentlig depression.

Især Europa og Amerika stod sammen, da de simultant indførte hjælpepakker til bankerne og vækstpakker til økonomien. I dag ser landene langt mere løsrevne ud - fordi de problemer, der blev skubbet frem i tiden dengang, nu har indhentet de fleste på hjemmebanen.

Europa, Amerika og vækstøkonomierne har hver især deres særlige problemer - og når EU skal bruge enorme kræfter på at overveje, hvad de skal gøre ved den græske krise, eller når USA skal overveje, hvad de skal gør ved det californiske morads, ja, så er der åbenlyst mindre lyst og overskud til at tænke over store globale drømme om at færdiggøre eksempelvis den såkaldte Doha-runde, som skal opmuntre til mere frihandel.

Den største trussel mod en fortsat og forstærket global vækst i 2011 synes netop at være manglen på en fælles global plan for at komme videre.