Stor vækst i antallet af industrielle designere

Målt i antal nystartede virksomheder oplever industriel design-branchen den niendestørste vækst i Danmark. I gennemsnit

starter der et firma op hver dag hele året rundt, viser de seneste tal fra Danmarks Statistik. Som selvstændigt forretningsområde

var industriel design nærmest ikke eksisterende. Men siden da er der sket en massiv vækst i branchen, og designfirmaer

popper op som paddehatte over hele landet.







I det herrens år 1992 var der en enkelt lykkeridder, der vovede at starte selvstændig

virksomhed indenfor industriel design. Ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik dukkede der hele 328 nye af slagsen op

i 2001.

Massiv vækstMan skulle umiddelbart tro, at den massive vækst i antallet af industrielle designere kan

spores tilbage til en stigende efterspørgsel efter deres ydelser, men det er faktisk ikke tilfældet.



Nærmere

tværtimod.



Forklaringen er, at der igennem længere tid har været en overproduktion af uddannede designere,

som derfor har haft svært ved at finde arbejde i eksisterende virksomheder.



De nyuddannede har derfor været tvunget

ud i et forsøg på at prøve lykken som selvstændig.



I en presset branche, er det rent faktisk lykkedes

for opkomlingene at skabe sig nye markeder, nemlig hos de små og mellemstore virksomheder, som hellere vil samarbejde med de

små designere end med de større.

Industrilokomotiver- Tidligere var det primært de store industrilokomotiver,

der var interesserede i industrielt design. Men de seneste års vækst i antallet af enkeltmandsdesignvirksomheder har været

med til at skabe en stigende efterspørgsel, netop hos de små og mellemstore, siger næstformand for Designskolen

i Kolding, Jørgen Bruhn.



Jørgen Bruhn, der tidligere har været produktudviklingschef hos Lego, mærker

som formand for komiteen for Dansk Innovations- og Designpris, smvérnes stigende interesse for at design kan øge værdien

af virksomhedens produkter.



Flere og flere smvére blander sig med de store koncerner, når prisen uddeles.











Mange

designere

Der findes i dag godt 2000 selvstændige industrielle designere, hvoraf mere end 90 pct. er enkeltmandsvirksomheder.





Branchen omsætter for 1,4 mia. kr. I 1992 var der 225 firmaer med en samlet omsætning på 400 mio. kr.



Der

findes mindre end 20 virksomheder med over 10 ansatte og giganterne i branchen har 50 medarbejdere på lønningslisten.





Nogle af de store industrielle designere er CPH Design og Christian Bjørn Design.



Men branchestrukturen betyder

dog også, at der er en hel del virksomheder, der skranter.



En undersøgelse af de industrielle designeres sundhedstilstand,

som analysebureauet KOB har foretaget for ErhvervsBladet viser, at fire ud af 10 kører med underskud, mens hver fjerde har

negativ egenkapital.

Analysen af designbranchen i DanmarkDesignbranchen udgør -målt i omsætning og eksport

- mindre end én promille af det samlede danske erhvervsliv







Designvirksomhederne er små: 90% har 0-1 ansatte.

Der er ingen helt store virksomheder - lokomotiver - på området







Virksomhederne er ikke specielt internationalt

orienterede: Eksporten er beskeden, de internationale netværk og samarbejdsrelationer er svage, kun få har afdelinger

i udlandet. Alligevel mener 50%, at deres virksomhed står stærkt i forhold til udenlandske konkurrenter







Der

er ikke en stærk klyngestruktur i dansk design med de karakteristiske træk for klynger: Store lokomotiver, der kan drive

udviklingen, og stærke netværk og samarbejdsrelationer, der gør, at virksomhederne kan producere med høj

værdi. Men 75% af designvirksomhederne har et socialt netværk og tillid til virksomheder i designerhvervet og indgår

ofte samarbejde med andre virksomheder, dog sjældent strategiske samarbejder, hvor flere designvirksomheder udnytter hinandens

specielle kompetencer til sammen at udvikle bedre ydelser/produkter







Kilde: Erhvervs- og Boligstyrelsen











Iværksætternes

mest populære brancher

Her er listen over de ti mest voksende brancher målt i antallet af nystartede virksomheder. Interessant

er det også, at væksten i anden detailhandel primært består i vækst i selskaber, der driver home parties.







Konsulentbistand

software



Virksomhedsrådgivning



Detailhandel bortset fra butikshandel



Rengøring



Tømrer/snedker





Cafeterier og grillbarer



Restauranter



Vognmandsvirksomhed



Formgivning og industrielt design



Bygge- og

anlæg (bortset fra nedrivning)











Kilde: Danmarks Statistik