Stor forskel på kommunal aktivering

Ledighed. Der er stor forskel på, hvor gode kommunerne er til at få arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i job. Straksaktivering er én af vejene til succes.

Der er stor forskel på, hvor gode kommunerne er til at få kontanthjælpsmodtagere i job. I de bedste kommuner går en ud af ti såkaldt jobparate kontanthjælpsmodtagere ledig, mens det i de dårligste kommuner er mere end otte ud af ti, der ikke er i arbejde. Det viser ErhvervsBladets analyse af nye tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Jobparat betyder, at kommunen har vurderet, at kontanthjælpsmodtageren er i stand til at tage et arbejde. Alligevel er der altså i mange kommuner et flertal, der går ledige. I Holstebro, Esbjerg og Randers er andelen af jobparate kontanthjælpsmodtagere, der har gået ledig i mere end tre måneder, helt nede på 9-10 procent, mens Gentofte, Haderslev og Tårnby er oppe på over 60 procent. I flere mindre kommuner er ledigheden helt op på 80 og 90 procent.

- Det er især kommuner, som bruger straksaktivering, der formår at få arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i arbejde, siger økonomisk vismand Michael Rosholm, der er professor ved Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet.

Han nævner Randers som et eksempel. Her kan man se et stort fald i antallet af arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere fra 2003 til 2004, hvor kommunen indførte straksaktivering.

Dansk Arbejdsgiver forening opfordrer kommunerne til at gå i offensiven over for kontanthjælpsmodtagerne.

- Det er uforståeligt, at kommunerne har så mange ledige kontanthjælpsmodtagere, som er arbejdsmarkedsparate. De må overveje en mere offensiv brug af aktiveringsredskaber, som for eksempel straksaktivering siger chefkonsulent Jørgen Bang-Petersen.

Formanden for kommunernes socialchefer, Ole Pass, mener, at tallene bør vække til eftertanke rundt om i kommunerne.

- Der bør ikke være så stor forskel fra kommune til kommune, som der for eksempel er i Brøndby og Ishøj, siger Ole Pass.

Straksaktivering bruges i Holstebro og Esbjerg, og det betyder, at mange dropper at søge kontanthjælp, når de hører kravene, mens de fleste får arbejde , inden der er gået tre måneder.



Samtidig er der stor forskel fra nabokommune til nabokommune. For eksempel er der 18 procent ledige jobparate kontanthjælpsmodtagere i Brøndby, mens det er oppe på 52 procent i nabokommunen Ishøj. Begge kommuner har en høj andel af socialt belastede borgere.

Kommuner, der bruger straksaktivering som et afklaringsredskab, finder flere, der ikke er arbejdsmarkedsparate, mener Michael Rosholm.

- Derfor er det væsentligt, at man ikke hænger de kommuner ud, der har mange tunge kontanthjælpsmodtagere og få arbejdsmarkedsparate, for det kan netop være et tegn på, at de er effektive, siger Michael Rosholm.