Større handelsoverskud end ventet i november

Eksporten af varer fra Danmark udviklede sig fladt i november, og importen faldt samtidig med 0,7 pct., hvilket samlet resulterede i et større end ventet overskud på handelsbalancen i Danmark.

Et overskud der er større end ventet på handelsbalancen i Danmark. Foto: Iris. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Overskuddet eksklusive skibe lød på 7,5 mia. kr. i sidste års ellevte måned.

Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Det var et større overskud end ventet blandt økonomerne, der ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News havde regnet med et handelsoverskud på 7,0 mia. kr.

Det er blandt andet stor handel med Iran, hvor sanktionerne i starten af 2016 blev fjernet, der har hjulpet eksporten set over hele sidste år.

»Siden lettelsen af en række handelsrestriktioner mod Iran i januar 2016 er eksporten til landet næsten fordoblet, så den i de første 11 måneder af 2017 udgjorde 2,2 mia. kr. - svarende til 0,3 pct. af Danmarks samlede eksport,« skriver Danmarks Statistik.

I november var der desuden et overskud på betalingsbalancens løbende poster på 13,8 mia. kr., hvilket var 1,2 mia. kr. mindre end ventet og 1 mia. kr. mindre end i oktober.