Stilstand for danske aktier efter enorm kursfest

De danske aktier lægger roligt fra land fredag, efter at aktiemarkeder over hele kloden bragede op torsdag.

C25-indekset oplevede torsdag den største stigning siden 2016. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix (arkiv)
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Efter en vild kursfest på aktiemarkeder verden over torsdag, lægger de danske aktier roligt fra start.

Fredag morgen falder markedet svagt ovenpå på en stigning på hele 3,8 procent på C25-indekset torsdag. Det er den fjerdestørste stigning, siden indekset blev etableret i 2016.

De voldsomme stigninger på aktiemarkeder torsdag skete, efter at det laveste inflationstal siden januar i USA blev offentliggjort.

Med 7,7 procent er det lavere end forventet, hvilket fik renterne til at dykke og tændte op under det amerikanske aktiemarked.

Kursfest over hele kloden

Aktieindekset S&P 500 lukkede torsdag med en stigning på 5,5 procent, hvilket er den største stigning på én dag siden april 2020.

Dow Jones-indekset steg 3,5 procent, og det teknologitunge Nasdaq Composite-indeks lukkede med hele 7,4 procents stigning.

Det skyldes især vækst i aktier som Amazon, Microsoft, Tesla og Apple. Ifølge Bloomberg er der tale om den bedste reaktion på inflationstal i mere end et årti.

Det afspejler sig også i det asiatiske marked, der fredag morgen også er på himmelflugt. MSCIs bredeste indeks for Asien og Stillehavsområdet uden for Japan stiger knap fire procent, skriver Reuters.

Væksten på de asiatiske markeder skyldes blandt andet, at Kina har lempet coronareglerne for karantæne og nærkontakter. De kinesiske aktier på Hang Seng-markedet er steget 5,6 procent fredag morgen.