Det kan I godt glemme alt om – ellers lukker vi for olien. Sådan lød det tidligere fra oliesheikerne i det saudiske kongedømme, når landet kom under internationalt politisk pres. Men sådan er det ikke længere.
Fra at være en stenrig oliestat kan landet være på vej mod statsbankerot, som kan komme i 2021. Det er den overraskende økonomiske trussel for Saudi-Arabien, som ellers i flere generationer har levet over evne af det sorte guld. Kollapset i olieprisen, som tog fart i 2014, blev vendingen for landet.
Truslerne om sanktioner fra de vestlige lande på grund af drabet på den saudiske journalist Jamal Khashoggi kommer på det økonomisk værst tænkelige tidspunkt for kronprins Mohammed Bin Salman, der er i gang med at blive kørt i stilling som overhoved for det stærkt konservative kongedømme.
Chefkonsulent i Dansk Erhverv Michael Bremerskov fremhæver, at kronprinsen midt i det internationale politiske stormvejr har brug for at få ændret landets økonomi, så det kan leve af andet og mere end olien.
»Behovet for økonomiske reformer og en diversificering af saudisk økonomi er blevet stadig mere påtrængende. 40 pct. af BNP og 90 pct. af statens indtægter kommer fra olieindustrien, og det langvarige tryk på olieprisen har skabt stadig mere uholdbare underskud på de offentlige budgetter,« siger Michael Bremerskov Jensen.
Han understreger, at på helt kort sigt er landet ikke truet af en voldsom nedtur rent økonomisk. Væksten ventes at ligge på to pct. til 2,5 pct. både i år og til næste år.
»Saudi-Arabien råder også over meget store udenlandske aktiver. Der er imidlertid ikke tvivl om, at reformtempoet skal yderligere op i gear for at undgå en gradvis økonomisk forværring på lidt længere sigt,« siger Michael Bremerskov Jensen.
»Større deltagelse af kvinder på arbejdsmarkedet, bedre uddannelse og mere støtte til SMVere er helt sikkert vejen frem. Den udskudte børsnotering af det statslige olieselskab Aramco skaber på den anden side tvivl om kongefamiliens reformvilje,« siger Michael Bremerskov Jensen.
En ung befolkning
Tirsdag kom det frem, at det skulle have været saudiske embedsmænd, der planlagde drabet på Jamal Khashoggi. Det fik konflikten mellem Saudi-Arabien og det internationale samfund til at tage til i styrke.
Men tirsdag meddelte landets olieminister, Khalid al-Falih, samtidig, at landet ikke har nogen planer om at skrue ned for landets produktion og eksport af olie, selv om Saudi-Arabien bliver udsat for straf fra det internationale samfund.
Det langvarige tryk på olieprisen har skabt stadig mere uholdbare underskud på de offentlige budgetter.Chefkonsulent Dansk Erhverv, Michael Bremerskov Jensen.
Det har landet ikke råd til, fremhæver den uafhængige økonom Ulrik Bie fra Bierearch, der starter som økonomisk redaktør på Berlingske Business til november.
Det var den internationale valutafond, IMF, der tilbage i 2015 forudsagde, at Saudi-Arabien styrer mod en statsbankerot i 2021. Det skyldes, at landet har levet lidt for godt af de mange oliepenge, som pludselig ikke længere bare kommer flydende i stride strømme.
Ser man på de mere tørre tal, havde Saudi-Arabien tilbage i 2009 en offentlig gæld, der svarer til 9,2 pct. af landets samlede produktion, BNP. Det tal er siden vokset, og prognoserne siger, at gælden vokser yderligere de kommende år og kommer op på 38,4 pct. af BNP.
Trods det tror Michael Bremerskov Jensen ikke på spådommene om, at landet er på vej mod en bankerot. Dertil er prisen på olie lige nu for høj, og derudover har Saudi-Arabien stadig store reserver i udlandet, som landet kan trække på.
I en markedsrapport henviser Dansk Erhverv til, at Danmarks Eksportkredit, EKF, påpeger, at det bliver afgørende for Saudi-Arabiens stabilitet fremadrettet, at regeringen også på sigt kan indfri befolkningens forventninger om en høj levestandard. To tredjedele af befolkningen er under 30 år, og det stiller store krav til muligheder for uddannelse og en vis grad af frihed.
»Et arabisk forår er dog ikke sandsynligt. Straffen for alene at tænke på oprør og utilfredshed med det siddende styre er en dødsdom,« hedder det i en markedsrapport om Saudi-Arabien fra Dansk Erhverv. I rapporten bliver det også understreget, at landet regnes som et af de mindst demokratiske.
Pengene bliver brugt hurtigt
Olieanalytiker i Danske Bank Jens Nærvig Pedersen påpeger, at Saudi-Arabien på oliemarkedet er presset af, at der i kølvandet på olieprisfaldet i 2014 til 2016 er kommet øget konkurrence fra blandt andet amerikanske skifferolieproducenter.
Herudover er oliemarkedet generelt presset af alternative energikilder.
»For Saudi-Arabien ser det lige nu fornuftigt ud med at få olieindtægter ind. Produktionen er rekordhøj, og olieprisen er stigende. Men trods det er det kun nok til at få balance i statsbudgettet for Saudi-Arabien,« siger Jens Nærvig Pedersen.
Han fremhæver, at IMF har estimeret, at olieprisen skal ligge på 88 dollar i år og 78 dollar til næste år, for at landet kan få balance på statsbudgettet. I øjeblikket ligger olieprisen på lige under 80 dollar.
»Selv om landet tjener godt på olien, bliver pengene brugt hurtigt igen. Der er en stor del af befolkningen, der lever af finanspolitikken og de subsidier, som kommer derfra. Det er en stor udfordring for den saudiske økonomi,« siger Jens Nærvig Pedersen og påpeger, at Saudi-Arabiens dominans på oliemarkedet generelt er meget mindre end for 15 år siden.
