Stenrige fondes kulturstøtte bremses af nye skatteregler

Regeringens forslag om ændrede skattebetalinger for de erhvervsdrivende og almennytige fonde kan gå hårdt ud over dansk kunst- og kulturliv.

Foto: Keld Navntoft. »Meget få fonde har det fulde overblik over, hvad konsekvensen bliver, men sikkert er det, at det samlede provenu på 200 millioner kroner slet ikke har hold i virkeligheden. Det vil snarere være omkring en milliard kroner – måske endda mere – og de penge går fra kunst- og kulturstøtten,« forklarer formand for carlsberg Fondet Flemming Besenbacher.
Læs mere
Fold sammen

Der kan være færre penge på vej til museer som Louisiana i Humlebæk, Moesgaard i Aarhus og Arken i Ishøj. Det vil være konsekvensen af de skatteregler, som regeringen er på vej med over for erhvervsdrivende og almennyttige fonde. Sådan lyder det fra fondene selv.

I de 25 største danske fonde, der årligt støtter kunst og kultur i Danmark med millioner, tager de sig til hovedet. De afleverer fredag et omfattende høringssvar til skatteminister Karsten Lauritzen (V) i et desperat forsøg på at undgå at blive ramt af de ændrede skatteregler. Tre af de store fonde – Novo Nordisk-fonden, Villum-fonden og Lundbeckfonden – har sat sig i førersædet for at koordinere indsatsen fra fondene.

En af de fonde, der deltager, er tobaksfonden Augustinus, som de seneste fem år har støttet dansk kunst og kultur med samlet over 700 millioner kroner.

»Vi ser os selv som en slags kulturfond. Det er svært at forstå, hvorfor man vil ændre skattereglerne for fondene på et tidspunkt, hvor staten hvert år samtidig vil spare 600 millioner kroner på kulturområdet. Det er synd for vores kulturelle flagskibe som Louisiana, Arken og Moesgaard,« siger Tommy Pedersen, der er adm. direktør i Augustinusfonden.

Fondens formue er blandt andet skabt på ejerskabet af House of Prince og er i dag hovedaktionær i blandt andet verdens største cigarproducent Scandinavian Tobacco Group samt storaktionær i Tivoli og forlaget Gyldendal.

Louisiana nyder godt af Augustinus-støtten

Augustinus er en af de største finansielle støtter af kunstmuseet Louisiana.

»Louisiana er netop skabt, fordi private fonde har givet store summer, så det er svært at forstå, at man vil skære i den offentlige støtte og samtidig gøre det sværere for fondene at støtte kulturelle flagskibe. Det virker som et slag i ansigtet på os,« siger Tommy Pedersen.

Foreløbige beregninger, som Augustinus har foretaget, viser, at de nye regler, vil betyde en merudgift for fonden på cirka 50 millioner kroner om året.

»Det kan ende med at gå tilsvarende ud over vores uddelinger,« forudser Tommy Pedersen.

Selv om Augustinus er en velhavende fond, så er kassen ikke bundløs, understreger Augustinus-direktøren.

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!

»Vi er koncernhovedkontor for 10.000 medarbejdere gennem de selskaber vi kontrollerer, og vi har også dér brug for at kunne investere i vækstmuligheder, som potentielt også er gode for det danske samfund,« siger Tommy Pedersen.

Også formanden for Carlsbergfondet, professor Flemming Besenbacher, er stærkt oprevet over udsigten til nye skatteregler. Carlsbergfondet støtter årligt forskning, kunst og kultur med 300 til 400 millioner kroner.

»De erhvervsdrivende almennyttige fonde betyder rigtigt meget for det danske samfund. Fondene støtter hvert år med over syv milliarder kroner til primært forskning, kunst og kultur. Forslaget her lægger op til, at det tal bliver mindre,« siger Besenbacher.

Ligesom Augustinus er også Carlsbergfondet med i den fælles fondsfront mod den foreslåede lovændring på skatteområdet.

Kulturen kan miste op mod en milliard kroner

Hvis regeringens forslag, som støttes af Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, gennemføres, vil det betyde, at det såkaldte konsolideringsfradrag på 25 procent for fonde bliver fjernet – det samme gælder den såkaldte transparensregel. Lovforslaget skal give et nettoprovenu til staten på 200 millioner kroner. Men af høringssvarene, som er udarbejdet sammen med revisionskæmpen PwC, vil det fremgå, at fondene mener, at Skatteministeriets beregninger ikke holder vand.

»Meget få fonde har det fulde overblik over, hvad konsekvensen bliver, men sikkert er det, at det samlede provenu på 200 millioner kroner slet ikke har hold i virkeligheden. Det vil snarere være omkring en milliard kroner – måske endda mere – og de penge går fra kunst- og kulturstøtten,« forklarer Flemming Besenbacher.

I PwC bekræfter fondsekspert og partner Kim Füchsel beregningerne.

Skatteministeriet oplyser i en e-mail til Berlingske, at de 200 millioner kroner er et skøn behæftet med usikkerhed.

»Jeg har bestemt noteret mig den bekymring, der er ude blandt fondene, og den lytter jeg til. I finansloven har vi lagt et provenu på 200 millioner kroner til grund. Det er penge, som medfinansierer en sænkelse af bo- og gaveafgiften, der vil gavne nye erhvervsdrivende fonde. Men det er klart: Hvis der er grundlag for at ændre skønnet, er jeg og Skatteministeriet meget åben over for at drøfte det,« skriver Karsten Lauritzen i e-mailen.