Da det dansk-svenske statsselskab PostNord for to uger siden afleverede et meget presset regnskab, sparkede man også gang i diskussionen om fremtiden for postvæsenet, der de seneste to årtier har kunnet se brevmængderne og dermed indtjeningen erodere.
Men selv om brevmængderne i Danmark er faldet 68 procent i perioden 2000-2015, og krisen i postvæsenet har været kendt i flere år, har politikerne i en lang årrække trukket et milliardstort beløb ud af selskabet. Det viser en gennemgang af regnskaberne fra postselskabet, som Berlingske Business har foretaget.
I 2009 røg der godt 400 millioner kroner ud af PostNord i udbytte til den danske stat, der ejer 40 procent af selskabet. Året efter blev der trukket mere end 300 millioner kroner ud.
Udbyttet faldt godt nok til 34 millioner kroner i 2012, men det steg igen i 2013.
Socialdemokratiets postordfører, Christian Rabjerg Madsen mener, at udbytterne skal overvejes i de kommende drøftelser om postvæsenets fremtid.
»Set i lyset af den nuværende situation har man nok været for aggressiv i forhold til at udbetale udbytte og for lidt fokuseret på at tilpasse selskabet til en ny virkelighed,« siger han.
De to seneste år har der ikke været udbetalt udbytte, men selskabet har stadig som mål at sende 40-60 procent af et eventuelt overskud tilbage til statskassen i Danmark og Sverige.
Christian Rabjerg Madsen vil ikke lægge sig fast på, om målet for udbytte skal ændres.
»Det vil være fornuftigt at diskutere alle dele af virksomheden, når vi kigger på en omstruktureringsplan for PostNord. Der synes jeg også, at man skal kigge på og diskutere udbyttestrategien,« siger han.
Også Dansk Folkepartis postordfører, Henrik Brodersen, erkender, at udbytterne med nutidsbriller ser dumme ud.
»Man skulle nok have ladet være med at trække udbytte ud, hvis vi havde vidst, hvad vi gør i dag,« siger han og opfordrer til at sætte eventuelle udbytter i bero, indtil fremtiden for selskabet er afklaret.
»Når vi selv er medejere af en virksomhed, så er det jo ikke os selv, der skal slå et sidste søm i ligkisten,« siger Henrik Brodersen.
Krisemøde
Transportminister Ole Birk Olesen (LA) samlede onsdag aften partierne bag postforliget til et hastemøde om den danske del af PostNord.
En kriseplan og en kapitaltilførsel har været på bordet hos politikerne. Ole Birk Olesen ønsker ikke at kommentere udbytterne, men efter mødet med forligspartierne slog han til lyd for, at politikerne afholder sig fra at drage forhastede konklusioner om PostNords fremtid.
»Der er behov for at analysere situationen grundigt, før der kan tages stilling til, hvordan denne alvorlige situation skal håndteres,« lød det i en udtalelse fra Ole Birk Olesen.
Uden for forligskredsen står Enhedslisten. Her mener trafikordfører Henning Hyllested, at forligskredsen bør granske udbyttepolitikken nøje, og at udbytterne understreger, at staten selv har bragt PostNord i krise.
»Hvis man i en situation med faldende brevmængder, som man har kendt i lang tid, i samme periode har trukket udbytte ud, så bliver det helt grotesk. Man har jo godt vidst, hvilken vej det gik. Skulle man have givet posten rimelige muligheder for at indstille sig på de vilkår, der var, efter at man åbnede markedet op, skulle man have holdt igen,« siger han.
PostNord ønsker ikke selv at kommentere udbyttepolitik eller udbyttestørrelse.
Siden 2000 har PostDanmark/PostNord sendt samlede udbytter på knap 3,8 milliarder kroner tilbage til staten.