Staten på vej mod laveste underskud siden 2009

Nationalbankens seneste opgørelse over statens finansieringsbehov tyder på, at staten styrer mod det laveste underskud, siden krisen slog hul i statskassen i 2009.

Foto: Bax Lindhardt.
Læs mere
Fold sammen

Det konstaterer Nordea.

I årets første 10 måneder har statens nettofinanseringsbehov været på 9,2 mia. kr. mod et underskud i samme periode sidste år på 75,8 mia. kr. og 27,8 mia. kr. i 2011. Underskuddet er mindre end ventet og vil, forudsat at Nationalbanken følger de lagte planer for udstedelserne af nye statsobligationer i den resterende del af 2013, øge statens konto i Nationalbanken til 140 mia. kr. ved årets udgang, estimerer Nordea.

Herefter kan salget af statsobligationer aftage.

»Statens finansieringsbehov skrumper i 2014 og mindsker behovet for nyudstedelser af danske statsobligationer,« vurderer senioranalytiker i Nordea Jan Størup Nielsen.

Salget af statsobligationer ventes at falde til 50 mia. kr. fra 75 mia. kr. i år.

/ritzau/FINANS