Staten får flere penge i kassen trods lavere skattesats

Selv om selskabsskattesatsen er blevet sænket gradvist i de seneste år, er provenuet fra selskabsskatten stigende. Skatteministeren glæder sig over Thorning-regeringens skattelettelse.

Skatteminister Karsten Lauritzens skygge i Skatteministeriet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ólafur Steinar Gestsson

Mens danske virksomheder har nydt godt af at betale lavere selskabsskat i de seneste år, er der strømmet flere penge ind i den danske statskasse.

Det viser en helt ny analyse fra Skatteministeriet. Siden 2009 har provenuet fra selskabsskatten været støt stigende og ligger i øjeblikket i underkanten af 60 mia. kr. årligt. Det er vel at mærke på trods af, at selskabsskatten gradvist er blevet sænket siden 2013, hvor den daværende Thorning-regering sænkede skatten fra 25 pct. til 22 pct. Og det har gavnet dansk økonomi, mener skatteminister Karsten Lauritzen (V).

»Jeg tror bare, vi må konstatere, at det var fornuftigt at sænke selskabsskatten. Det har været gavnligt for dansk erhvervsliv,« siger Karsten Lauritzen.

Det stigende provenu fra selskabsskatten skyldes dog primært, at der er kommet gang i dansk økonomi siden finanskrisen. Danske virksomheder tjener flere penge, og det aflæses direkte på selskabsskatten. I 2015 udgjorde indtægterne fra selskabsskatten ca. 57 mia. kr. svarende til 2,8 pct. af BNP. Som andel af BNP ligger selskabsskatten dermed på omtrent samme niveau som i 2013 og 2014.

Torben M. Andersen, der er økonomi­professor på Aarhus Universitet og tidligere overvismand, kalder det »forventeligt«, at provenuet fra selskabsskatten stiger et stykke tid, efter at økonomien vender. Dels fordi det kan tage tid, inden overskuddene følger med, dels fordi mulighed for fremførelse af underskud giver en forsinkelse på effekten på skatte­provenuet. Derfor giver det ikke økonomisk mening at tillægge det stigende skatteprovenu lempelserne i selskabsskatten, siger han.

»Det er ikke muligt at udtale sig om effekten af skattelettelserne på grundlag af den foreliggende statistik,« siger Torben M. Andersen og tilføjer:

»Der kan være mange årsager til, at skattebasen har ændret sig. Skatteprovenuet afhænger af skattesatsen og skattebasen, og om skatte­nedsættelser eller andre forhold har påvirket skattebasen, kan ikke umiddelbart afgøres.«

Han bakkes op af Michael Svarer, der er overvismand og dermed formand for De Økonomiske Råd. Michael Svarer forklarer, at De Økonomiske Råd senest analyserede, hvad ændringer i selskabsskatten har af betydning i 2008.

»Her blev konklusionen, at en reduktion i selskabsskatten ikke er selvfinansierende. Det vil sige, at en reduktion i selskabsskatten vil føre til et lavere provenu alt andet lige,« siger Michael Svarer.

Ræs mod bunden

I 2016 var selskabsskatten i Danmark på niveau med Sverige og omtrent på niveau med EU-gennemsnittet, men lavere end i Tyskland og Holland. Til gengæld er selskabsskattesatsen højere i Danmark end i lande som Storbritannien, Polen og Finland. Skatteministeren vil derfor ikke afvise, at regeringen kommer til at sætte selskabsskatten yderligere ned.

»Der er en grund til, at det samlede erhvervsliv skriger på, at vi skal sænke skatterne og afgifterne, og det er fordi, at der er en sammenhæng mellem, hvem der vil investere i Danmark, rentabiliteten i vores virksomheder, og hvad man betaler i skatter og afgifter samlet set,« siger Karsten Lauritzen.

Regeringen skal dog ikke regne med opbakning fra Socialdemokratiet, forklarer partiets skatteordfører.

»Vi har ingen planer om at ændre på selskabsbeskatningen. Tværtimod er der et behov for, at vi i fællesskab i Europa kigger hinanden i øjnene og siger: Hvem har lyst til at vinde et ræs, hvis ræset er mod bunden,« siger Jesper Petersen.