Stærkt hjemmemarked kan styrke grøn eksport

Den danske eksport af grøn teknologi er i problemer. Løsningen er mere eksportstøtte og et attraktivt hjemmemarked, lyder anbefalingerne fra regeringens vækstteam.

Dansk eksport af energiteknologi skal løftes med et stærkt hjemmemarked og bedre eksportfinasiering. (Foto: Steffen Ortmann/Scanpix 2011) Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Krisen har været en effektiv bremseklods for et dansk eksporteventyr af grøn energiteknologi. Efter fire år med svigtende eksport kræver det nu en ihærdig indsats at komme tilbage på sporet.

Det vurderer regeringens vækstteam for energi og klima, der i sidste uge leverede anbefalinger til de danske politikere.

Vækstteamet har en målsætning om, at eksporten af grønne og øvrige energiteknologier skal stige med 50 procent frem mod 2020. Det svarer til en stigning på 30 mia. kr. i eksportværdi.

Som Berlingske Business beskrev i går, er den vision dog udfordret, da eksporten til vores hovedmarked på det europæiske kontinent er faldet omkring 18 procent siden 2008. Og udviklingen på det europæiske marked kan ikke ignoreres, vurderer en ekspert.

»De fleste grønne initiativer er historisk set kommet fra Europa, og derfor er de nuværende økonomiske problemer et hårdt slag for den grønne teknologi. USA og Kina går jo ikke forrest, når det gælder udvikling af grøn teknologi. De følger med, men Europa har hidtil trukket læsset, og det er svært nu,« forklarer Ole Risager, der er professor i international økonomi på CBS og tidl. seniorøkonom hos den Internationale Valutafond (IMF).

Dansk førerposition under pres

Ifølge vækstteamets anbefalinger bør de danske politikere især se på to områder: Eksportfinansieringen skal styrkes, og et stærkt hjemmemarked skal ligeledes styrke eksporten.

Først og fremmest er Danmarks erhvervsstruktur strikket sådan sammen, at langt de fleste virksomheder er små eller mellemstore.

I en øget global konkurrence er der ifølge vækstteamet for få danske virksomheder, der kan levere de såkaldte systemløsninger, som i højere grad efterspørges på verdensplan. Kort fortalt er det store løsninger, som udover det enkelte produkt også indbefatter drift og vedligeholdelse.

For at få virksomhederne til at turde satse på sådanne løsninger lyder anbefalingen, at Eksportkreditfonden skal stille en garanti mod delvist tab af egenkapitalen i projektselskaber, som bruger danske systemløsninger. Eksportkreditfondens garantimuligheder skal dermed styrkes med op til 15 mia. kr.

Men udover fokus på finansiering af eksportprojekter vil et stærkt hjemmemarked også medvirke til, at danske virksomheder står stærkere på eksportmarkederne.

Her peger vækstteamet bl.a. på lavere afgift på el, som i stigende grad vil være grøn energi, samt bedre energirenovering af offentlige bygninger og almene boliger.

Vismænd kritiserer klimapolitik

Interesseorganisationen Dansk Energi tror også på, at forbedringer på hjemmemar-kedet kan forplante sig til eksporten.

»Den danske grønne førerposition er under pres. Derfor skal vi lytte til vækstteamet og sikre hjemlig efterspørgsel, der kan omsættes til eksport af fremtidens energiløsninger, som virker i praksis. Politikerne kan hjælpe med et fornuftigt afgiftssystem, herunder en modernisering af eksportdræberen NOx-afgiften,« siger Anders Stouge, vicedirektør i Dansk Energi.

Hele det danske sats på statsstøtte til grøn teknologi og vedvarende energi mødte i sidste uge alvorlig kritik fra de økonomiske vismænd.

Vismændene trækker en gang årligt i den grønne klædedragt som miljøøkonomiske vismænd, og i år er budskabet særligt skarpt.Danmark og til dels resten af Europa bliver nødt til at ændre sin klima- og energipolitik, hvis det skal batte noget i forhold til klimaet.

Pointen er, at en ensidig dansk og europæisk indsats ikke gør nogen nævneværdig forskel på den forventede globale temperaturudvikling. Dertil kommer, at de høje mål for vedvarende energi (VE) som vindmøller og solceller ikke garanterer lavere priser hos forbrugerne – kun højere afregning hos energiproducenterne.

»En satsning på VE vil derfor ikke sikre lavere priser til de danske forbrugere og virksomheder, men kun højere profit til ejerne af vindmøllerne og til producenterne af biomasse (...) Satsningen på VE betyder derfor, at vi pådrager os store omkostninger nu, uden at vi kan være sikre på at få et afkast senere,« skriver vismændene i rapporten.

Minister: Stærkt beklageligt

Hverken den svækkede eksport af grøn teknologi eller budskabet fra vismændene klinger godt hos klima- og energiminister Martin Lidegaard (R):

»Det er selvfølgelig stærkt beklageligt, at den grønne eksport er faldet. Men det er en del af et generelt billede, og det er ikke noget, der sætter hele den grønne satsning over styr,« siger han og retter opmærksomheden mod vismændene:

»Jeg synes måske, at vismændene glemmer, at vores klimapolitiske mål og vores ønske om at øge forsyningssikkerheden hænger sammen,« siger han.

»Vi har et politisk ønske, og det er jo ikke vismændenes opgave at fastlægge de politiske mål, men at hjælpe os med at gøre omstillingen så effektiv som muligt. Det håber jeg, at man vil bruge lidt flere kræfter på næste gang.«