Stadig færre danskere lever af det offentlige: »Årets hidtil bedste nøgletal«

Opsvinget og reformer får hevet flere danskere væk fra at leve af det offentlige. I de seneste otte år i træk er antallet af danskere på offentlig forsørgelse faldet, viser nye tal.

ledighed jobsøgning
Det solide opsving og en stribe reformer har fået færre danskere til at slå et sving om jobcentret for at søge arbejde. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Et af årets bedste nøgletal for den danske økonomi. Sådan lyder betegnelsen fra blandt andet Dansk Byggeri. Udmeldingen kommer efter, at nye tal viser, at antallet af danskere mellem 16 og 64 år, der er på offentlig forsørgelse, er faldet til 692.700 personer. Det er det laveste antal siden 1987, og tallet er faldet de seneste otte år i træk.

Det er Danmarks Statistik, der netop har sendt nye tal på gaden. Heri kan man se, at antal af danskere på offentlig forsørgelse toppede tilbage i første kvartal 2010 og er siden faldet med 151.700 personer. Det svarer til et fald på 18 pct.

Cheføkonom i Dansk Byggeri Bo Sandberg mener, at det er en kombination af arbejdsmarkedsreformer samt opsvinget, der har fået hevet stadig flere danskere ud af offentlig forsørgelse. Nøk for nøk er det gået den rigtige vej med færre på efterløn, dagpenge og førtidspension.

»De økonomiske nøgletal bevæger sig lidt op og ned. De internationale peger mest nedad, mens nøgletallene i dansk økonomi stadig for det meste er positive, om end væksttempoet er gået ned. Ét nøgletal, der dog kvartal for kvartal lyser op i landskabet, er statistikken over offentligt forsørgede,« siger Bo Sandberg, Dansk Byggeri

»Ganske vist er 2019 stadig ikke mere end 2,5 måned gammelt, men 6.800 færre offentligt forsørgede og et facit på et pænt stykke under 700.000 offentligt forsørgede i 4. kvartal 2018 er måske årets hidtil bedste nøgletal,« siger Bo Sandberg.

Nogenlunde samme medling lyder fra cheføkonom i Nykredit Tore Stramer.

»Det seneste års tydelige fald i antallet af danskere på offentlig forsørgelse vidner helt naturligt om, at der har været høj vækst og solid fremgang i beskæftigelsen over de seneste år. Det betyder, at flere af de danskere, der tidligere stod på kanten af arbejdsmarkedet, nu har fået foden indenfor. Det er naturligvis rigtigt positivt, da det øger den enkeltes indkomst og giver øget vækst i dansk økonomi,« siger Tore Stramer.

Underdirektør i Dansk Industri, DI, Steen Nielsen

»Det er rigtig glædeligt, at flere vælger at arbejde længere, og at flere finder fodfæste på det danske arbejdsmarked.«


Færre på efterløn

I opgørelsen fra Danmarks Statistik kan man se, at det især er efterlønnersmodtagere, nettoledige og kontanthjælpsmodtagere, der er blevet færre af det seneste år. Antallet af danskere på efterløn er faldet med 11.100 personer.

I Dansk Industri, DI, glæder underdirektør Steen Nielsen sig specielt over, at antallet på efterløn dykker.

»De gode konjunkturer og politiske reformer har de seneste år medvirket til, at der er er færre ydelsesmodtagere, men også at der er færre, som trækker sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet,« siger Steen Nielsen.

»Det er rigtigt glædeligt, at flere vælger at arbejde længere, og at flere finder fodfæste på det danske arbejdsmarked. Det er vigtigt for den enkelte og vores fælles velfærd, at virksomhederne fortsat kan få den arbejdskraft, som de efterspørger. Derfor skal vi også sørge for, at vi i de gode tider får flere mennesker i arbejde i stedet for, at de står uden for arbejdsmarkedet,« siger Steen Nielsen.

Hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, bemærker cheføkonom Erik Bjørsted, at de, som fortsat ikke får så meget gavn af opsvinget, er de ufaglærte. Omkring 80 pct. af de ufaglærte har ikke gennemført en uddannelse, når de er 29 år. Erik Bjørsted mener, at risikoen for, at mange af dem ender på offentligforsørgelse, er for stor.