Stabiliteten i banksektoren er genoprettet

Sydbank leverede en slem, negativ overraskelse, da regionalbanken i sidste uge ydmygt måtte gå bodsgang og oplyse sine ejere og omverdenen i øvrigt om en finansiel ørefigen, og om at kreditstyringen ikke helt er, som den skal være.

Foto: Brian Bergmann. "Den finansielle stabilitet er genindført i Danmark, men det er sket med en hurtighed og en hårdhed, som med al sandsynlighed har kostet på væksten."
Læs mere
Fold sammen

I hvert fald havde Finanstilsynet været forbi i Aabenraa og krævet yderligere hensættelser på en halv mia. kr. Det er trods alt en slat, også i Sydbank-regnskabet. En slem bet for Sydbank, og et grimt hak i imagelakken hos topchefen Karen Frøsig.

Det rejser selvfølgelig spørgsmålet, om Sydbank-miseren er en enlig svale, eller om vi kan forvente lignende grimme overraskelser fra hylden med de store banker i Danmark også fremover.

Det korte svar er »næppe«. Langt, langt den største del af bankerne er efterhånden så velpolstrede, at de kan stå imod endog meget store tab, og selv om den halve mia. kr. i Sydbank gør nas og koster aktionærerne tab, er Sydbank på ingen måde eksistenstruet.

Den finansielle stabilitet er genoprettet – efter fem års krise. Kommer der tilbageslag i økonomien, markante tab på boligmarkedet eller andet, der koster tab, ja, så har langt, langt den største del af bankerne ganske gode fedtdepoter at tære på. Det er selv­følgelig ingen garanti for, at vi fremover aldrig mere løber ind i en barsk finanskrise, det gør vi, men en sådan krise vil ikke ryste banksektoren så voldsomt som den, vi har været førstehåndsvidne til igennem de seneste fem år.

Nationalbankdirektør Lars Rohde vurderer den samlede sundhedstilstand i finansverdenen sådan:

»Generelt er de danske kreditinstitutter godt rustede til at møde de nye kapitalkrav under EUs kapitaldækningsbekendtgørelse og -forordning, CRD IV/CRR, der træder i kraft 1. januar 2014. Det er endvidere Nationalbankens vurdering, at størstedelen af institutterne allerede i dag har en egenkapital, der er tilstrækkeligt stor til at kunne opfylde de fuldt indfasede EU-kapitalkrav i 2019.«

Læs også: Brancheanalyse: Kunderne har fået øjnene op for de private investeringsrådgivere

Nuvel, umiddelbart giver det mindelser om lignende vurderinger fra forgængeren i den magtfulde stol i Nationalbanken, Nils Bernstein, der i 2006 og 2007 også var ude med beroligende vurderinger om en stærk, finansiel banksektor i Danmark. Det holdt som bekendt ikke. Styrken af de finansielle buffere er dog markant anderledes i dag end i de glade, ubekymrede turbodage i 00erne. Og når størstedelen af bankerne allerede i dag er så velpolstrede, at de vil kunne opfylde EU-kravene, som de ser ud i 2019, ja så må man gå ud fra, at vi faktisk har en banksektor, der som helhed betragtet hører til blandt de finansielt stærkeste i Europa.

Men selvfølgelig – ingen roser uden torne. Den finansielle stabilitet er genindført i Danmark, men det er sket med en hurtighed og en hårdhed, som med al sandsynlighed har kostet på væksten.

Bankerne er simpelthen skræmt fra vid og sans og kan frygtes at tænke mere på kapitalkravene og ratingbureauer end på at servicere et vækstsamfund.

At den finansielle stabilitet er genindført i Danmark betyder dog ikke, at problembanker hører fortiden til. Der er fortsat et par pengeinstitutter, der skal »håndteres« – det vil sige enten have tilført noget kapital eller tvangsfusioneres. I den seneste opgørelse fra Nationalbanken hedder det, at tre ud af de 14 største pengeinstitutter skal polstre sig eller finde en større og stærkere partner. Det er dog ingen af de seks såkaldte SIFI-banker. Derudover kan det sagtens tænkes, at nogle af de helt, helt små pengeinstitutter skal »håndteres«.

Men den overordnede, meget vigtige pointe er, at disse opgaver kun udgør omkring en enkelt procent af det samlede bankmarked. Det betyder, at den finansielle stabilitet ikke rystes, selv om der kan komme et par grimme overskrifter på enkeltsager. Og på trods af, at der også fremover fortsat graves dybere og dybere ned i den hektiske tid i 2008 og 2009 for helt at forstå, hvad der foregik.

Selv om den finansielle stabilitet således er genoprettet, er der endnu et stykke vej, inden bankerne finder deres naturlige plads som et af de bærende fundamenter i en vækstøkonomi.