Spirende mistillid til Novozymes og kamp om forsikringskunderne

Foto: Sophia Juliane Lydolph.
Læs mere
Fold sammen

En af vores største biotek-klenodier, Novozymes, er kommet bagefter sine egne vækstmål pga. vigende efterspørgsel på bioethanol og enzymer til vaskemidler. Læs hvordan topchefen Peder Holk Nielsen kæmper for at få selskabet ud af den begyndende tillidskrise.

Kamp - det er der også blandt de forskellige forsikringsportaler, der sammenligner de forskellige forsikringsselskabers priser og tilbyder forbrugerne konkrete tilbud. Forsikringskunderne er vilde med dem. Vi køber bare ikke vores forsikringer via portalerne.

Så er der godt nyt til 100.000 danskere, der slipper for skatteforhøjelser, som deres bopælskommuner ellers havde varslet. Læs om du er blandt de heldige.

En af vores væksthistorier i dag handler om virksomheden Design People, som prøver at gøre noget ved det forhold, at de fleste produkter designes af mænd, mens det er kvinderne, der kontrollerer størstedelen af købekraften. Læs om forskningsprojektet Female Interaction, der skal få virksomhederne til at tænke produktudvikling helt anderledes.

På denne mandag i efterårsferien offentliggør den svenske Nobelpriskomite, hvem der skal have Nobelprisen i økonomi. Se i øvrigt Business-kalenderen.

Har du i øvrigt husket at melde dig til aktiespillet?

Hav en god dag

Sonny Wichmann, dagens onlineansvarlige.