Spirende håb om fremgang i forbruget

Men der skal en sikker vending på arbejds- og boligmarkedet til, før danskerne for alvor begynder at forbruge.

Det private forbrug ventes i år at runde 930 milliarder kroner. ARKIVFOTO Fold sammen
Læs mere
Foto: PHILIPPE HUGUEN

Det private forbrug, der i år ventes at runde 930 milliarder kroner, og som dermed sammen med eksporten er den vigtigste trækmotor for dansk økonomi, er inde i en forsigtig fremgang. Det tyder nye tal for brugen af Dankortet fra Nets på.

I juli blev der således købt for 4,2 procent mere med Dankortet end for et år siden. Ser man på årets første syv måneder under ét, har der været en fremgang på 3,7 procent mod kun to procent i samme periode året før. Det private forbrug ligger dog fortsat omkring fire procent lavere, end da det toppede tilbage i 2008 opgjort i faste priser. Samtidig hænger en del af den stigende brug af Dankortet sammen med, at stadigt flere benytter et betalingskort, når de handler, mens brugen af kontanter omvendt er vigende.

»Så der er ikke tale om nogen forbrugsfest, men en forsigtig fremgang i forbruget,« lyder det fra chefkonsulent Frederik I. Pedersen fra AE-rådet.

Han peger dog på, at forbrugernes tillid til fremtiden har været stigende i længere tid, ligesom der har været store stigninger på aktiemarkedet og også på dele af boligmarkedet. Det giver danskerne en større formue og burde på et tidspunkt sætte mere skub i forbruget.

Reallønnen har også været stigende i en periode, renten er historisk lav, og oven i det er beskæftigelsen vokset med omkring 19.000 personer over det seneste år, hvilket også burde være en stimulans for forbruget.

»Men endnu er der langtfra tale om en kraftig fremgang i forbruget. Mange er stadig tynget af en gæld, der er høj i forhold til værdien af deres bolig. Allerede nu bruger vi omtrent, hvad vi får udbetalt hver måned, og appetitten på et nyt, gældsfinansieret forbrugsopsving er ikke stor,« lyder det fra Las Olsen, økonom i Danske Bank.

Beskeden fremgang

De fleste økonomer, herunder de økonomiske vismænd og regeringen selv, venter da også kun en stigning i det private forbrug i hele 2014 på omkring 1,5 procent. Det er en meget beskeden stigning, efter at forbruget nu har ligget underdrejet i tre år. Sidste år steg det private forbrug eksempelvis slet ikke, og i 2012 var det direkte faldende, hvilket er noget ganske usædvanligt set i et historisk lys.

Cheføkonom Helge J. Pedersen fra Nordea siger dog, at der ligger et stort forbrugspotentiale og gemmer sig under danskernes hovedpuder.

»Hvornår, det bliver forløst, er endnu usikkert, men en sikker vending på bolig- og arbejdsmarkedet ville være de største garanter herfor,« siger han.

Hvis der skal mere gang i forbruget, betegner vicedirektør Mads Lundby Hansen fra CEPOS det som »vigtigt«, at regeringens forslag til ny finanslov, der præsenteres om tre uger, ikke indeholder nye skattestigninger.

»Finansloven for 2014 indeholdt ikke nye skatter og afgifter. Det var nyttigt og skabte større tryghed hos husholdninger og virksomheder. Forhåbentlig vil regeringen også i år fremlægge en finanslov uden skattestigninger,« siger Mads Lundby Hansen.