Sony-formand: Jordskælv kan give vækst

Elektronikgiganten Sonys bestyrelsesformand, Howard Stringer, tror på ny vækst i Japan efter jordskælvet og tsunamien.

Foto: STRINGER
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.


Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. I hvert fald tror bestyrelsesformanden for den japanske elektronikgigant Sony, at genopbygningen af Japan efter det alvorlige jordskælv, den efterfølgende tsunami og problemerne på flere atomkraftværker, kan ende med at virke som en økonomisk indsprøjtning til den plagede japanske økonomi.

Howard Stringer går således på tværs af flere eksperters vurdering, der går på, at jordskælvet vil have stærkt negative konsekvenser for den japanske økonomi.

"Japanerne har mange penge og sparer mere op end andre. Det vil hjælpe dem," har Howard Stringer sagt til CNN.

Nye opgørelser viser, at genopbygningen af Japan efter jordskælvet og tsunamien foreløbig ventes at løbe op i små 1.000 milliarder kroner. Det tal kan dog let blive endnu større, i takt med, at den japanske stat og virksomhederne får styr på omfanget af ødelæggelser.

Foreløbig ligger en lang række japanske virksomheder stille. Ikke så meget på grund af jordskælvet, mere fordi manglen på elektricitet har ført til fabrikslukninger.