Som justitsminister blev han tvunget væk efter en nødløgn: Nu skal han genoprette tilliden til skattevæsenet

49-årige Morten Bødskov (S) står foran en stor opgave med at genoprette tilliden til det danske skattevæsen efter en stribe skandaler og sager, hvor det stadig halter - ikke mindst inddrivelsen af gælden til det offentlige.

Morten Bødskov (S) er udnævnt til skatteminister i den nye regering. Han overtagen posten efter Karsten Lauritzen (V), der er en af de længst siddende skatteministre de seneste 40 år. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

10. december 2013 blev Morten Bødskov tvunget til at gå af som justitsminister. Afskeden kom efter et samråd i Folketingets Retsudvalg, hvor justitsministeren forklarede, hvorfor han talte usandt over for udvalget, da han skulle begrunde aflysningen af et besøg på Christiania i februar 2012.

Den til lejligheden opfundne historie gik på, at Københavns daværende politidirektør ikke kunne medvirke i besøget. Den reelle årsag til aflysningen var imidlertid, at PET af sikkerhedsårsager ikke ønskede Pia Kjærsgaards (DF) tilstedeværelse i fristaden, forklarede Morten Bødskov. Det fik Enhedslisten til at udtrykke mistillid til Bødskov, som dermed blev tvunget til at indgive sin afskedsbegæring.

Nu bliver det så til et comeback for 49-årige Morten Bødskov, der er blevet betroet den store opgave at genoprette tilliden til det danske skattevæsen og dermed fortsætte, hvor Karsten Lauritzen (V) slipper.

Rammerne for Bødskovs nye virke er allerede udstukket i den regeringsaftale, der i forståelse med de Radikale, SF og Enhendslisten, gør Mette Frederiksen (S) til statsminister. Her står der blandt andet, at en ny regering »skal føre en politik, der genopbygger samfundsbærende institutioner som blandt andet Skat.«

Mere skattekontrol

Og videre står der, at skattevæsenet skal styrkes:

»Tilliden til skattemyndighederne er på mange måder fundamentet for den høje danske skattemoral hos det store flertal af borgere og virksomheder. Når enkelte snyder eller på anden vis unddrager sig skat, underminerer det ikke alene finansieringen af vores velfærdssamfund, men også den grundlæggende tillid vi har til hinanden om, at alle bidrager. Derfor er det en bunden opgave at genoprette og styrke skattevæsenet både for at mindske skattegabet og øge tilliden til Skat som myndighed. Det skal blandt andet ske ved at ansætte flere medarbejdere til skattekontrol.«

Organisationen Skat findes ikke længere, men den nye regering henviser formentlig til de syv nye styrelser, som blev oprettet til erstatning for Skat med virkning fra 1. juli 2018, og dermed netop har fejret et års fødselsdag. Og som Berlingske for nylig skrev er det ikke alle styrelser, der er lykkedes med at indfri deres resultatkrav.

Særlig slemt står det til i Gældsstyrelsen, der har en kæmpe opgave i at få inddrevet danske borgere og virksomheders gæld til det offentlige, som senest er vokset til 117 mia. kr. En opgave, der lå i ruiner efter, at det digitale inddrivelsessystem, EFI; blev lukket i 2015.

Skattevæsenet har levet en tumultarisk tilværelse, siden 2005, da staten overtog ansvaret for skatteinddrivelsen fra kommunerne og etablerede Skat, der i de efterfølgende år blev ramt af en stribe skandalesager: Problemer med de offentlige ejendomsvurderinger, manglende og lovstridig inddrivelse af gæld til det offentlige, blandt andet på grund af det kuldsejlede digitale inddrivelsessystem EFI samt svindel med refusion med udbytteskat.

S ophævede borgfred om skattevæsen

De mange sager førte til en borgfred på skatteområdet, hvor den afgående regering fik opbakning fra de øvrige borgerlige partier, De Radikale Venstre og Socialdemokratiet til det nye skattevæsen med syv styrelser og den tilfhørende investeringsplan.

Den borgfred ophævede Socialdemokratiets daværende politiske ordfører Nicolai Wammen dog i september 2018, da han på den socialdemokratiske kongres i Aalborg rettede en skarp kritik mod regeringen for at nøle, når det kommer til at få genopretningen på skinner.

»Vi havde et håb om, at regeringen ville leve op til den tillid, vi har vist, men regeringen har svigtet den tillid, og derfor siger vi klart nu, at nu slutter festen, og nu må regeringen stå til ansvar,« sagde Nicolai Wammen.

Hvad der nærmere ligger i den nye regerings tanker om et styrket skattevæsen - ud over flere medarbejdere til skattekontrol - er uvist. Ditto finansieringen, hvis styrkelsen har et større eller andet omfang end de eksisterende planer med de syv styrelser.

For Bødskov, der siden 2015 har været medlem af Socialdemokratiets gruppeledelse, er skatteområdet nyt land. I sin politiske karriere har han ud over justitsministerposten været retsordfører, erhvervsordfører, finansordfører, EU-ordfører og udenrigsordfører. Endvidere har han været formand for Erhvervs- Vækst og Eksportudvalget  og formand for Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne.

I forbindelse med dannelsen af den nye regering overføres der følgende ansvarsområder fra Finansministeriet til Skatteministeriet: Ressortansvaret for overenskomstforhandlinger, løn, pension, ledelse og personale.

Der er ministeroverdragelse i Skatteministeriet kl. 15.