Sønderjysk tyr løs i Skagen

Den lydløse Tesla-sportsvogn har på kun ét år taget magten i Skagens uge 29-gadebillede. Men indimellem lyder der et brøl i Skagens gader, som får alle ansigter til at rotere synkront. Tyren fra Sant’Agata. Lamborghinien til 2 millioner med Kristian Bentzen fra Skærbæk bag rattet. For fjerde år i træk søger han tilflugt i Skagen. Her kan han gemme sig for den sønderjyske jantelov.