Smv’er går glip af pensions-milliarder

I 2005 fik danskerne lov til at investere deres bank-pension i unoterede selskaber, men tre år efter har virksomhederne blot fået syv procent af de ventede 10 mia. kr. i ekstra kapital.

Foto: Colourbox/modelfoto

Ambitionerne var store, da en lovændring i oktober 2005 gav danske bankkunder grønt lys til at investere en del af deres rate- og kapitalpensioner i unoterede virksomheder, men foreløbig har ordningen kun givet syv procent af den forventede kapital.

Skatteminister Kristian Jensen (V) kaldte ordningen »et kæmpe løft til de mindre danske vækstvirksomheder«, og Økonomi- og Erhvervsministeriet spåede ekstra, risikovillig kapital til små og mellemstore virksomheder (smv'er) på »op til 10 mia. kr.« Men tre år senere havde landets unoterede virksomheder blot hentet 700-750 mio. kr. ifølge en opgørelse fra Finansrådet.

Beløbet er fordelt på 600-700 virksomheder og stammer fra cirka 1.200 pensionsordninger.

- Det vil jeg ikke kalde et kæmpe løft, men et pænt løft. Det vil kræve mere tid. For det første er markedet for investeringer i unoterede virksomheder ramt af finanskrisen. For det andet er viden om ordningen ikke spredt godt nok, siger Kristian Jensen til ErhvervsBladet.

Skatteministeren er dog sikker på, at ordningen nok skal skaffe yderligere kapital til virksomhederne.

- Taler vi igen sammen om tre år, vil der være flere investeringer, afhængigt af hvornår finanskrisen stopper. Der er tale om en startperiode, og for eksempel skal bankerne vænne sig til ordningen, siger Kristian Jensen.

Lorne banker

Finansrådet har fra starten været imod ordningen, og bankernes organisation har hverken arbejdet for at gøre ordningen kendt blandt pensionsopsparere eller virksomheder.

- Vi har ikke promoveret ordningen over for bankerne, og vi har aldrig været store tilhængere af ordningen, fordi den er for risikofyldt, siger underdirektør Søren Gade.

Set med Finansrådets øjne bliver udbredelsen begrænset af, at ordningen kræver en pensionsformue på mindst en halv million kroner (se boks).

- Det betyder, at de relevante kunder normalt har en høj alder og er tæt på pensionsalderen. Derfor skal de ikke investere for risikofyldt. De skal kunne komme ud af investeringen igen, og der er en betydelig risiko ved at skulle finde købere til unoterede aktier, påpeger Søren Gade.

Nyttigt redskab

Erhvervsadvokat Jan Schøtt-Petersen fra Ret&Råd Helsingør har flere gange været med til at rekonstruere virksomheder med pensionspenge som en del af kapitalgrundlaget. I et enkelt tilfælde stammede trefjerdedele af kapitalen fra pensionsordninger.

- Rent administrativt er der ekstra besvær, men det kan nok ikke være anderledes, da pensionsmidler naturligvis ikke skal bruges til tant og fjas. For mig at se har ordningen givet erhvervslivet flere penge til rådighed, siger Jan Schøtt-Petersen.

Også Kenneth Larsen, partner og administrerende direktør i kapitalformidleren Keystones ApS ser positivt på ordningen.

- Den er rigtig god, men desværre er det ikke et værktøj, der bliver brugt særligt meget. Mange kapitalpensioner har fået et hak i tuden, og det har nok dæmpet lysten til at investere, vurderer han.

Siden loven trådte i kraft i efteråret 2005, har Keystones formidlet cirka 30 mio. kr. i kapital til omkring 15 virksomheder, blandt andet inden for it og medico. Investorerne er typisk business angels, velhavende forretningsmænd som investerer i nye virksomheder, og blot 100.000 kr. stammer fra pensionsopsparing.

Øget kendskab

Når ordningen bliver benyttet, må Jan Schøtt-Petersen som erhvervsadvokat bruge, hvad han selv opfatter som unødig megen tid på at forklare om reglerne.

»Bankerne stiller forskellige krav for at investere kundernes pensionspenge. Og i stort set alle tilfældene har mindst én af de involverede banker slet ikke kendt ordningen,« siger Jan Schøtt-Petersen.

Dén melding huer ikke skatteministeren.

- Det er jeg ærgerlig over at høre. Ordningen var et stort ønske fra erhvervslivet, så den burde være mere kendt blandt banker og rådgivere. Jeg vil tage initiativ til at undersøge, hvad der hidtil er gjort for at udbrede kendskabet til ordningen, siger Kristian Jensen.

Han vil endnu ikke give et bud på, hvordan ordningen kan blive mere kendt.