Småbanker udfordrer loven

Stadig flere småbanker slår sig op på at arrangere rejser eller sælge billetter til lokale koncerter og sporstarrangementer. Hermed balancerer de på en knivsæg, da loven om finansiel virksomhed understreger, at bankerne skal holde sig til bankvirksomhed.

Max Bank har indrettet sine filialer efter et cafekoncept. Her er det afdelingen i Vordingborg. Foto: Nanna Kreutzmann Fold sammen
Læs mere
Tag med banken på skitur til Østrig. Eller køb billetter til Djurs Sommerland, til koncerter og andre kulturarrangementer i banken. Sådan lyder tilbuddet fra stadig flere lokalbanker, som hermed bevæger sig ind på nye områder og udfordrer grænsen for bankers og sparekassers virke.

Men det er yderst tvivlsomt, om lokalbankerne holder sig inden for lovgivningens rammer, når de sælger billetter til kulturarrangementer og rejser.

Ifølge loven om finansiel virksomhed skal pengeinstitutter nemlig holde sig til at drive bankvirksomhed og såkaldt accessorisk virksomhed, dvs. forretning i direkte forlængelse af bankvirksomheden.

Lovgivningen har eksisteret siden 1920erne og skal hindre sammenfald af interesser og beskytte kunderne mod de unødvendige risici.

Gråzone
Danske småbankers aktiviteter inden for rejser og sports- og kulturarrangementer udgør formentlig ikke nogen risiko for kundernes midler, men ikke desto mindre bevæger de sig ind i et uklart grænseland. Samtidig er spørgsmålet, om de forvrider konkurrencen og tiltrækker erhvervskunder ved at sælge kundernes produkter.

Under alle omstændigheder er bankerne begyndt at udfordre loven om finansiel virksomhed i hidtil uset grad, fortæller advokat Michael Camphausen, der er i gang med en ph.d. om pengeinstitutters virksomhedsområde.

»Alt tyder på, at vi kun har set begyndelsen. Hvis det var en retssag om lovligheden af småbankernes salg af billetter til rejser og kulturarrangementer, så ville der være gode argumenter på begge sider af bordet,« siger Michael Camphausen.

Professor i selskabsret ved Handelshøjskolen i Århus, Paul Krüger Andersen, mener ligeledes, at småbankerne udfordrer lovens grænser, når de sælger billetter til kultur- og sportsarrangementer.

»Hvis det er en direkte indtægtsgivende aktivitet, så falder det uden for begrebet pengeinstitutvirksomhed, og så er det ulovligt. Men betalingen kan jo også være indirekte i form af at hverve kunder, og begrebet pengeinstitutvirksomhed er ikke tydeligt afgrænset,« siger Paul Krüger Andersen.

Koncerter og rejser
Berlingske Business har forelagt en række eksempler for Paul Krüger Andersen og Michael Camphausen, hvor bl.a. Sparekassen Kronjylland sælger billetter til forskellige rejser samt et arrangement i Djurs Sommerland. Et andet eksempel er Sparekassen i Skals, der bl.a. står for salget af billetter til en herregårdskoncert og som arrangør af en studietur for landmænd til Polen. Derudover har Sparekassen Farsø arrangeret skiture til Sverige for blot at nævne et mindre udsnit af småbankernes aktiviteter.

Hverken Paul Krüger Andersen eller Michael Camphausen mener, at det er muligt at sige entydigt, om aktiviteterne er lovlige eller ej, da de ikke kender ordningerne i detaljer. Sparekassen i Skals ønskede i går ikke at udtale sig om aktiviteterne og økonomien bag, og det var ikke muligt at træffe Sparekassen Kronjyllands direktør, Jacob Leth.

De store banker har indtil videre været mere tilbageholdende med at udfordre grænserne for pengeinstitutternes virke. Pressechef i Nordea, Claus Christensen, fortæller, at banken opfatter det som en overtrædelse af lovgivningen at sælge billetter til rejser og kulturarrangementer.

»Derfor har det ikke været praksis hos os. Det skaber naturligvis en ulige konkurrence, hvis der er tvivl om, hvilke tillægsydelser, man må tilbyde kunderne. Vi ser derfor meget gerne en afklaring af reglerne,« siger han.

Michael Camphausen fremhæver, at det er afgørende, om der er tale om en ren markedsføringsaktivitet, eller om det samtidig kan betegnes som en del af driften.

»Hvis aktiviteterne på den ene eller anden måde kan betegnes som en del af bankernes drift, så overtræder de loven. Der hersker i øjeblikket stor uklarhed om, hvornår noget hører ind under drift, og hvornår det kan betegnes som ren markedsføring. Jeg mener, at der er behov for en afklaring,« siger Michael Camphausen med tydelig henvisning til den finansielle sektors overdommer, Finanstilsynet.

Han mener, at Finanstilsynet ser væsentligt mere lempeligt på pengeinstitutternes aktiviteter end tidligere.

»Jeg blev f.eks. temmelig overrasket over, at Finanstilsynet godkendte Max Banks cafékoncept, hvor de i cafélignende omgivelser serverer kaffeprodukter i bankerne. Den var formentlig aldrig gået tidligere. Finanstilsynet lagde her vægt på, at cafékonceptet var af bagatelagtig karakter og desuden ikke var indtægtsgivende,« siger Michael Camphausen.