Små virksomheder ligner skattereformens vindere

Godt for »Ole Opfinder«, skidt for de store finansielle virksomheder.

Generelt er flere skatter ikke noget, der bidrager til at fremme væksten,« siger direktør Morten Bangsgaard fra den danske IT-verdens brancheorganisation IT-Branchen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Pinseweekenden har været fuld af forlydender om, hvad skattereformen, som regeringen fremlægger i dag, kommer til at bestå af. I iværksættermiljøer bliver der jublet over, at den meget kritiserede iværksætterskat nu ser ud til at være fortid, mens det giver rynkede bryn i banksektoren, som ifølge Politiken skal finansiere den fjernede iværksætterskat via en forøgelse af lønsumsafgiften med 1,8 procentpoint til 12,3 pct. Det vil give det nødvendige provenu på 390 mio. kr.

Alt i alt bliver løsningen en fordel for de små nystartede iværksættere, mener Bo Sandemann Rasmussen, professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet.

»Det er ikke mange penge, når det bliver fordelt på hele den store finansielle sektor. Netto for de nystartede virksomheder vil helt sikkert være en gevinst, mens det vil være en bred kreds, der kommer til at dække for tabet. Det bliver både de finansielle virksomheder, erhvervslivet bredt og almindelige privatkunder, der kommer til at betale,« siger han.

Skatten fik sit øgenavn »iværksætterskatten«, fordi den rammer investorer, der ejer mindre end ti pct. af den virksomhed, de investerer i. Og det er typisk i nystartede virksomheder. Særligt hårdt ramt er IT-iværksættere, mener brancheorganisationen IT-Branchen.

»En af de største barrierer for vækst har været iværksætterskatten, så vi er glade for, at den forsvinder. Det er det, vi har brug for for at skabe vækst og flere job. Vi ville have foretrukket, at det kunne ske uden, at der blev lagt ekstraskat på den finansielle sektor, men vi har ikke nogen umiddelbar vurdering af, om det trækker i den rigtige eller forkerte retning. Men generelt er flere skatter ikke noget, der bidrager til at fremme væksten,« siger adm. direktør Morten Bangsgaard.   

»Fra dum ordning – til ny dum ordning«

Ifølge beregninger fra Dansk Erhverv og brancheforeningen for venturefonde (DVCA) har skatten ført til et fald i tilførsel af risikovillig kapital i størrelsesordenen 500-700 mio. kr. om året, siden den blev indført i januar 2010.

Alligevel er der ingen begejstring over løsningen hos erhvervsorganisationen Dansk Erhverv.

»Der er behov for, at bankerne lemper deres kreditpolitik, og det synes vi, at bankerne var ved at være polstret til. Når lønsumsafgiften hæves, er der kun et sted at sende regningen hen – og det er til låntagerne. Man giver altså med den ene hånd og tager med den anden. Det er et uhensigtsmæssigt politisk spil at foreslå en dum ordning fjernet og indføre en ny dum ordning,« siger direktør Christian T. Ingemann og understreger, at Dansk Erhverv generelt er positive over for en skattereform.

Bankernes brancheorganisation, Finansrådet, er skeptiske over for den regning, der lander hos dem. Den øgede lønsumsafgift kommer nemlig i en tid, hvor bankerne fortsat er presset af nedskrivninger på udlån, og hvor kravet til bankernes polstring bliver hævet markant i ny lovgivning. Derfor kan tabet ikke blot absorberes i bankernes indtjening, understreger vicedirektør Klaus Willerslev-Olsen.

»Vi får en ekstra omkostning hvert år, og den må vi søge at kompensere på forskellig vis. En måde vil naturligt være at stramme kreditvilkårene og hæve renten på udlån. Men det er ikke befordrende for vækst på nogen måde,« siger han.

Finansforbundet, som organiserer de ansatte i finanssektoren, er bekymret for konsekvensen af den øgede afgift, og professor Bo Sandemann Rasmussen forventer også, at beskæftigelsen vil stå for skud. Lønsumsafgiften er nemlig en afgift på bankernes samlede lønudgifter, og dermed bliver der incitament til at barbere denne udgiftspost.

»Finanssektoren vil nok tage noget af tabet ved at spare på antallet af ansatte og ved at hæve renten på udlån – altså vælte det over på kunderne. Hvor meget skade den forøgede lønsumsafgift gør, er svært at sige. Bankerne kan formentlig godt bære det. Men for nødlidende banker er det selvfølgelig ingen god nyhed,« siger han.