Små forskerselskaber skaber samfundsnytte

Læs mere
Fold sammen
Selvom forskningstunge iværksættere rundt omkring i de danske forskerparker ikke vokser, hverken målt på omsætning

eller antal medarbejdere, så har de en stor samfundsmæssig betydning, mener Vækstfondens analysechef Rolf Kjærgaard,

der således går i rette med professor John Ulhøi, som i ErhvervsBladet i går løftede sløret

for nogle konklusioner fra en igangværende iværksætter-undersøgelse på Handelshøjskolen i Århus.

Godt

for samfundet

John Ulhøis undersøgelse viser, at de forskningstunge iværksættere særligt indenfor IT-

og biotek, trods politiske forventninger om vækst og ekspansion på globale markeder, ikke vokser.



Selv over en længere

årrække forbliver de enkeltmandsselskaber.



- Al erfaring viser, at de investeringer, der gøres i forskningsbaserede virksomheder

er en god forretning for samfundet uanset den vækst selskaberne isoleret set selv oplever, siger Rolf Kjærgaard.



Ifølge

beregninger foretaget af Vækstfonden skaber enhver investering i forskning og udvikling værdi for den enkelte virksomhed,

værdi for branchen og for samfundet. I de første tre-fire-fem år er afkastet lavt, og herefter er det stigende.

Gennemsnitligt vil det samfundsmæssige årlige afkast over en årrække beløbe sig til to gange den oprindelige

investering - også selv om virksomhedens vækst er lille.

Svage sider må styrkesI forlængelse af

iværksætter-undersøgelsen fra Handelshøjskolen i Århus kritiserer John Ulhøi den førte

politik på innovations- og iværksætterområdet for at satse ensidigt på nogle områder, der ikke

skaber den forventede vækst.



Derimod får brancher og virksomheder, som er med til at øge beskæftigelsen på

kort sigt ikke samme politiske opmærksomhed.



Dermed går man glip af muligheden for at skabe arbejdspladser på

kort sigt.



Rolf Kjærgaard er enig i, at forskningsbaserede virksomheder er højest på ranglisten i forhold

til den offentlige indsats omkring vækst og innovationsfremmende initiativer, men ser det som en naturlig følge af, at man

styrker indsatsen på områder, hvor dansk erhvervsliv står svagt.



- Vi ved, at det er på de højteknologiske

og forskningstunge områder, vi har de største udfordringer. Her står Danmark på nuværende tidspunkt

svagt i internationale sammenligninger.



- Derfor er det af afgørende betydning, at vilkårene bliver forbedret på disse

områder først, siger Rolf Kjærgaard.



Både John Ulhøi og Rolf Kjærgaard er dog enige om,

at forskernes manglende vilje eller evne til at skabe vækst, bør kompenseres ved, at der bliver koblet nogle forretningsorienterede

mennesker på projekterne.



Forskerne har simpelthen ikke ambitioner om at skabe en vækstvirksomhed, men er derimod

styret af faglige ambitioner.



Desuden er forskernes indsigt i salg og markedsføring for manges vedkommende meget ringe.