Slutspil om bankpakke med blødt lønloft

Politikerne overvejer et blødt loft over bankdirektørers løn, hvor kun en grundløn kan trækkes fra i skat. DF afviser ikke. Konturerne af pakken tegner sig.

Læs mere
Fold sammen
Et blødt loft over bankdirektørers løn er på bordet i den absolutte slutspurt af bankforhandlingerne i Økonomi- og Erhvervsministeriet, erfarer Ritzau.

Socialdemokraterne har krævet et hårdt loft over bankdirektørlønninger på 2,5 mio. kroner, hvis banken vil have del i de låneordninger, som politikerne er ved at forhandle på plads. Det har regeringen været skeptisk over for.

Nu overvejer forhandlerne et forslag om et blødt lønloft, hvor politikerne ikke forbyder høje millionlønninger, men tilskynder bankbestyrelserne økonomisk til at holde igen.

Det kan ske ved, at bankerne stadig frit kan vælge, hvor meget de vil give deres direktører i løn, men kun løn op til et vist niveau skal give skattefradrag i regnskabet. Dansk Folkeparti er ikke afvisende over for tanken.

Model fra USA
"Det er jo en model, som man har brugt i andre lande. Jeg tror, USA har noget lignende, uden at vi umiddelbart bare kan kopiere det. Så det er selvfølgelig tanker, der er gjort rundt omkring og jo også ting, der sagtens kan indgå i vores overvejelser. I hvilket omfang det så gør det, og hvordan det så lander, det må vi se, når det bliver færdigt," siger DF's finansordfører, Kristian Thulesen Dahl.

Tanken med modellen er, at hvis der ikke gives skattefradrag for hele lønudgiften, så bidrager skatteyderne ikke til direktørernes lønninger ud over et vist niveau.

Højere lønninger vil derimod belaste bankernes overskud - og dermed aktionærerne - hårdere end bankens øvrige driftsomkostninger, der gives fradrag for i skatteregnskabet.

Kristian Thulesen Dahl deler Socialdemokraternes erklærede ambition om at bekæmpe "grådighed" i banksektoren, men ser problemer i et hårdt lønloft bestemt at politikerne. Dansk Folkeparti og regeringen har hidtil rettet blikket mod bankdirektørers aktieoptioner.

"Vi har hele tiden været tilhænger af, at vi får gjort op med de variable aflønningsformer i banksektoren til bankdirektøren, og vi mener også, at vi nu har så god en viden om det, at vi er parat til at tage det skridt. Om det så er en holdning, der deles, det må andre svare på," siger han.

Uenighed om lønnen
Forhandlingerne om bankpakken tager udgangspunkt i den model, som regeringen har lagt på bordet. Ifølge Ritzaus oplysninger er uenigheden om selve indholdet - ud over lønspørgsmålet - til at overskue. Omend der stadig er knaster at høvle af og bunker af spørgsmål i de teknisk komplicerede forhandlinger.

Ifølge TV2 er parterne tæt på at være enige om, at bankpakken bliver på i alt 100 milliarder kroner - et tal, der fra starten har været nævnt som en mulighed.

Bankerne skal angiveligt have lov til at låne 75 milliarder kroner, mens de resterende 25 milliarder kroner reserveres til realkreditinstitutterne. Desuden bliver der tale om differentieret rente, som det også har været fremme. Det vil sige, der vil være forskel på renten for de sunde og usunde banker. I gennemsnit kommer renten til at ligge på omkring fem procent, oplyser TV2. Det er to procent højere end nationalbankens rente på tre procent. Pakken kommer til at løbe i tre år.

Den store knast i slutspurten er lønspørgsmålet. Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, fik regeringen på nakken, da hun onsdag i Berlingske Tidende foreslog et formelt loft over bankdirektørernes lønninger. Statsministeren kaldte det for et brud på forhandlingsetikken, mens Thorning afviste.

En analyse af det videre forløb går på, at regeringen kun meget modvilligt vil give hende indrømmelser på det punkt. Omvendt viser meningsmålinger, at synspunktet har klangbund i befolkningen, og dermed kan et loft i en eller anden form hjælpe med til at få befolkningen til at acceptere en dyr bankpakke.

Forhandlingerne ventes at fortsætte ind i weekenden.

Ritzau