Sløv start for nordiske investeringer

Investorerne i Danmark, Sverige og Finland vil ikke investere i nordiske aktier. Investorer investerer lokalt eller internationalt. Den nordiske OMX-liste har endnu ikke haft den succes, som Fondsbørsen håbede på

Det nye fællesnordiske indeks kræver tilvænning, siger Fondsbørsens adm. direktør Jan Ovesen.<br>Foto: Lars Helsinghof Fold sammen
Læs mere
Danskere, svenskere og nordmænd vil ikke investere i de øvrige nordiske lande under en hat. De foretrækker deres hjemmemarked eller at investere internationalt, og i den sammenhæng er det lige så let at investere i et engelsk selskab som et finsk.

Det ser ud til at være konklusionen efter de første tre måneder med den nordiske OMX-liste. Listen har endnu ikke fået investorer til at hælde mange penge i investeringsforeninger med et nordisk fokus.

Hos Jyske Invests afdeling for nordiske aktier, der har eksisteret siden 1995 og har en formue på 331 mio. kroner, siger porteføljemanager Morten Borg, at det går trægt med at hente penge til afdelingen.

»Det er meget begrænset, hvad der kommer ind af penge til vores afdeling. Den formuestigning, der er, skyldes primært kursstigninger. På den anden side trækker folk heller ikke penge ud af afdelingen,« siger han.

Han finder, at der er svært at overbevise investorer om, at man lige skal vælge Norden, hvis man endelig vil til udlandet. Ofte vil investorer i stedet vælge mere eksotiske investeringslande som Kina, Indien eller Østeuropa.

Svært at sælge Norden

Den holdning støttes af Morten Kongshaug, aktiestrateg hos Danske Markets. Bankens aktieafdeling har gennem længere tid arbejdet med et nordisk fokus med hensyn til sin analysedækning af selskaber. Men det er svært at sælge Norden som investeringsmarked.

»Nu har jeg den glæde at tale med mange nordmænd og svenskere, men det er altså svært at overbevise dem om, at danske aktier er interessante. Ligesom det kan være svært at interessere danskere i finske aktier,« siger Morten Kongshaug.

Han fastslår til gengæld, at flere danskere bliver interesserede i enkeltselskaber fra de andre nordiske lande, som for eksempel Nokia i Finland og Ericsson eller TeliaSonera i Sverige.

»Vi ser i stigende grad, at investorer vælger at købe en enkeltaktie fra et andet nordisk land i stedet for at gå ud i Europa. Man køber for eksempel Statoil i stedet for Shell. Hvis man kigger på Norden, så har man faktisk et komplet aktieunivers af sektorer og virksomheder,« siger Morten Kongshaug.

Tilvænning

Selv om det er vanskeligt at sælge hele paletten af eksempelvis danske aktier, er investorerne interesserede i enkeltselskaber, og Morten Kongshaug tror da også, at marekedet bliver mere nordisk med tiden.

»Men det kræver, at mange investorer får en god oplevelse ved at investere i et af de andre nordiske lande, for de danske investorer er fortsat mere europæiske end nordiske,« siger han.

Jan Ovesen, der er adm. direktør for Københavns Fondsbørs, erkender da også, at der vil gå år, før man har et samlet nordisk marked.

»Vi snakker år, og nu har den nordiske liste jo kun eksisteret i tre måneder. Der er en proces i gang over hele Europa, at markeder går sammen. Det er et logisk skridt at tage, men vi har også sagt, at det er en proces, der tager tid,« siger Jan Ovesen.

Han understreger, at selv om OMX har lavet en nordisk liste, betyder det ikke, at man ikke kan investere i enkeltmarkeder.

En af de ting I har fået meget kritik for er jeres nye nordiske hjemmeside, hvornår bliver den ordnet?

»Vi må erkende, at den ikke var helt så god fra starten, som vi havde regnet med, men vi opdaterer den løbende, og faktisk er svartiderne på den nye side meget bedre end på den gamle hjemmeside, så der er nok også en tendens til at fokusere på det negative,« siger Jan Ovesen.