Slagtekyllingers liv bliver kortere og kortere

En måneds tid lever en slagtekylling. Det skader dyrevelfærden, mener Dyrenes Beskyttelse. Landbruget afviser.

En måneds tid lever en slagtekylling. Det skader dyrevelfærden, mener Dyrenes Beskyttelse. Landbruget afviser. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

Livet for slagtekyllingerne, der skal ud i supermarkedernes kølediske, bliver stadigt kortere. Det viser branchens egne tal.

Fra en kylling klækkes, til den slagtes to kilo tungere, går der nu bare 34,2 dage mod 37,4 dage for ti år siden.

Dermed har anbefalingerne fra blandt andet Det Dyreetiske Råd om at fremme en langsommere vækst af hensyn til dyrenes velfærd og evner til at gå ikke haft nogen effekt.

»Det går stadigt hurtigere for kyllinger med at skulle nå slagtevægten,« siger Pernille Fraas Johnsen, chefkonsulent for landbrugsdyr i Dyrenes Beskyttelse.

»Det er et problem, fordi det betyder, at kyllingerne ikke længere kan gå normalt. De bliver hurtigt så påvirkede af den store vægt af især brystet, at de ikke længere bevæger sig.«

Når kyllinger produceres på den måde, så er det ikke ulovligt. Men Dyrenes Beskyttelse ønsker regler for, hvor hurtigt slagtekyllinger må bankes op til slagtning.

Martin Hjort Jensen er formand for Landbrug & Fødevarer Fjerkræ. Han mener, at kritikken er uberettiget.

»Der er sket en udvikling i avlen, så kyllingerne vokser hurtigere. Dermed er det også en anden kylling, end den vi havde for ti år siden,« siger han.

»Jeg kan ikke genkende kritikken, som jeg mener er overdramatiseret. De kyllinger, jeg har i min stald, og som skal slagtes i næste uge, går fint omkring.«

Seniorforsker Anja Brinch Riber fra Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet medgiver, at avl har betydet, at kyllingerne ikke vakler hverken mere eller mindre, end de gjorde for år tilbage.

»Men det var bedre for kyllingerne, hvis de voksede langsommere, end de gør nu. Ikke kun på grund af benproblemer, men fordi deres kraftige vækst forhindrer dem i at have en mere naturlig adfærd,« siger hun.

»De er meget passive og sidder meget ned og kan ikke følge deres naturlige trang til at søge efter føde eksempelvis. Dyr i fangenskab har jo stadig samme behov som deres vilde forfædre,« siger Anja Brinch Riber.

/ritzau/